Ulkløb Blog

Ulkløb Blog

Om denne blog

På denne side vil vi lejlighedsvis dele af vore opleveler i Ulkløbben såvel som medlemmernes øloplevelser uden for Ulkløbben.

Indlæggene er skrevet af medlemmerne for medlemmer...

...men DU er meget velkommen til at kigge med og give din mening.

Årets Danske Bryggeri

ÅrskavalkadePosted by Jesper Hammerstrøm 15 Dec, 2017 10:40:30



"Amager for fanden".





  • Comments(0)//blog.ulkloebben.dk/#post198

Årets Nye Øl 2017

ÅrskavalkadePosted by Jesper Hammerstrøm 14 Dec, 2017 12:52:41

Ulkløbben kårer Amager Bryghus/Trillium SigteBroad til Årets Nye Øl.

New England IPA (NEIPA) ramte Danmark sent i 2016 med bl.a. Amagers The Bastard Princess. Svenskerne (Stigbergets) havde været der mindst et halvt år tidligere.
Men nu er danskerne med og NEIPA kan findes hos mange danske bryggerier. Nogle af dem mere vellykkede end andre.

I den absolut bedste ende findes Sigtebroad fra Amager. Brygget i samarbejde med Trillium. Trillium, der har syv ud af top 50 på Ratebeers IPA-liste. Det er altså noget af en bedrift. Desværre finder Trilliums øl ikke rigtigt vej til de danske butikker.
Det tætteste vi kan komme er altså dette samarbejde brygget på Amager Bryghus.

Den tilsvarende øl findes også brygget på Trillium. Den hedder SigteBrod og er faktisk lidt højere ratet på Ratebeer. Heller ikke den kan findes i handlen i Danmark.

SigteBroad er - som NEIPA skal være - letdrikkelig. Ved en 3x50 års fødselsdag i september var denne storsælgeren blandt øllene. Et udtryk for, at den kan de fleste li'. Det er ikke nødvendigvis en kvalitet, men så alligevel. Det er altså ret imponerende at ramme så bredt.
Amager Bryghus ved det også selv. De har indstillet øllen til DØE's "Årets Danske Ølnyhed 2017".
Ulkløbben kommer DØE i forkøbet og kårer som de første SigteBroad til Årets Danske Ølnyhed 2017.

Bartenderen grebet i at skænke den lækre SigteBroad til sig selvsmiley

Cremet, frugtrig og bitter. Masser af frugt. Eksotisk frugt, grape frugt og harpiks. Uhm! Den smager godt.

Det er blevet til en del flasker SigteBroad i 2017 og det ser ud til, at Amager fortsætter med at brygge SigteBroad. Heldigvis for os :-)
Tillykke til Amager for IGEN at tage sejren hos Ulkløbben i denne kategori. Sidste gang i 2015 med Batch 1000.



  • Comments(1)//blog.ulkloebben.dk/#post197

Årets bedste ølbar 2017

ÅrskavalkadePosted by Jesper Hammerstrøm 13 Dec, 2017 11:55:14

Når enden er god, så er alting godt.

I går sad Neis i Chesterfield lænestolen og kårede årets bedste øloplevelse.
I dag går jeg en tur på toilettet:

Årets Bedste ølbar (i Danmark) er Skaal.
Altså iflg. Ulkløbben...
Danske ølbloggere kårer i denne uge "årets bedste..."
Hver dag i løbet af uge 50 kåres "årets bedste...". Hver dag en ny kategori. I dag er turen kommet til at hylde Skaal.

Ulkløbben besøgte Skaal på Ulkløbben bytur i november. Vi har alle været der før, men denne aften har bytursudvalget sørget for, at der bliver kræset lidt ekstra om os.
Ungstrup serverer øl til smørrebrød og fortæller, hvorfor øllet er parret med maden.
Det kaster lidt stjernedrys over hele seancen og så smager mad og øl ekstra godt.

Smørrebrødet på Skaal er udmærket og øludvalget er glimrende. Masser af danske øl - bl.a. en del fra Ølsnedkeren, Mikkeller, To Øl, Amager og Ølkollektivet: Gamma, Ghost. Også en del udenlandske øl fra bl.a. Jopen, Fourpure, Stone.
-og så er der mere almindelige øl som Jacobsen, Staropramen og Erdinger.
Skaal er et forholdsvis stort sted. Der er masser af haner - 48, der er mad og så er der udeservering om sommeren. Der er en elektronisk øltavle, som også kan ses på mobilen.

Ulkløbben samler appetit til et besøg på Skaal.

What's not to like? smiley

Ja, egentlig startede det lidt anderledes. Det startede for mig, med at jeg besøgte stedet med familien kort efter åbningen.
Uheldigvis på en dag med Jacobsen Tap Take Oversmiley Ikke så interessant. Altså der var selvfølgelig nye øl, som jeg ikke havde smagt før, men ikke lige noget, jeg gider at lede efter.
Med en placering på Kultorvet må man forvente en blanding af ølligeglade turister og ølnørder (og så en hel del, der falder et sted imellem). Det ser ud til, at Skaal gerne vil danse den balancedans. På mit første besøg var den balance der slet ikke. Det fungerede som et sted, hvor pommes frites blev serveret mere professionelt end øl.
Serveringen var en katastrofe. På en ølbar, der gerne vil være seriøs, skal man kunne svare på helt almindelige spørgsmål omkring øludvalget. Det kunne de ikke.
Masser af elementære bøffer gjorde det til en blandet fornøjelse.
Men allerede næste besøg var der mere styr på det - og nu mærker man, at der personalet er i stand til at servere og vejlede kunderne på en god måde og balancen mellem turist- og ølnørddyrkning er blevet rykket mere mod midten.

Det bliver spændende at følge Skaal.
Kommer vi til at se Tap Take Overs som f.eks. Stone på Taphouse? Ungstrup har forbindelserne til at trække øl til Danmark, som vi ellers ikke ville have set.
Hvor længe inden vi ser en Skaal 2?

Tillykke til Skaal og (del)ejer Ungstrup fra Ulkløbben. Vi er fans. Skaalsmiley.



  • Comments(0)//blog.ulkloebben.dk/#post196

Årets ØL oplevelse 2017

ÅrskavalkadePosted by Ole Neis Gudbergsen 12 Dec, 2017 11:04:17

Årets Udenlandske Øloplevelse .

Jeg lukker øjnene og er nu i min virtuelle verden,

Jeg har tændt op i pejsen og ligger lige en ekstra Kævle på, jeg sætter mig godt til rette i min Cognacfarvede Chesterfield lænestol. Jeg åbner min perfekt temperede Barley Wine, hilser på Øllen og kigger dybt ind i den lækre karamelfarvede væske, jeg snuser godt til glasset og bliver mødt af de dejligste aromaer fra den vinøse væske, nu napper jeg et lille sip og får den dejligste oplevelse i munden, nærmest en eksplosion af smagsindtryk, udenfor er sneen begyndt at dale så stille ned, store fnug kommer nærmest valsende forbi mit vindue. Jeg tager en større tår af Øllen og bliver dejlig varm i kroppen, vellysten vælter ind i min krop og jeg er nu klar til at fortælle jer om Ulkløbbens to Største ØLoplevelser i det herrens år 2017.


Vores lille familie ( Ulkløbben ) valgte at tage til Berlin i April måned. Det var en fantastisk oplevelse, vores ChairManager havde lagt det ultimative ØLprogram i Berlin, du kan se det på vores blog her.


//blog.ulkloebben.dk/#post187


Denne pragtfulde tur er klart ØLklubbens Oplevelse i år.

Besøget var fra torsdag – Søndag. Vi var hos Stone to gange, det var bare Fab.

/blog.ulkloebben.dk/#post190

Vi startede med at deltage i en IPA festival, skønne IPA er helt friske og klar til at indtage i det hyggelige Bibliotek, i en stemning som var fremragende smagte vi den ene efter den anden lækre ØL. Maden var også glimrende både snacks og Hovedretterne faldt i de gæve Ulkløbberes smag.


BRLO blev indtaget med stor frokost og mange Flyers, igen var niveauet fremragende.

Der blev også plads til at besøge bl.a. IPA Bar Berlin, Muted Horn, Lager Lager, Hopfenreich, Strassenbräu, Brewdog og Mikkeller.

Vi hyggede os og vi kan klart anbefale et besøg i Berlin, når du ønsker at drage udenlands og dyrke Ulkløbbens passion nr. 1. Øllet.


Årets Danske Øloplevelse

Som familie havde vi én stor oplevelse som også står meget højt hos os alle individuelt – Mikkeller Beer Celebration Copenhagen 2017 ( MBCC2017) i Øksnehallen, hvor vi deltog i to sessions, en fredag og en lørdag.

Mikkeller Beer Celebration Copenhagen samler så mange af verdens bedste bryggere og verdens bedste øl, mange af dem er lavet til lejligheden og nivauet er SpitzenKlasse som de siger i Berlin.

Nævner lige et par af favoritterne :

18. th Street Brewery, Amager Bryghus, Bell´s, Boneyard, Brewski, Cigar City, Firestone Walker, Fonta Flora, Gigantic, Lervig, Magic Rock, Omnipollo, Stigbergets, Stone, The Bruery, Voodoo, Mikkeller og sidst, men ikke mindst, Mikkeller San Diego ( Ulkløbbens Årets Bryggeri ).


Allerede nu har Ulkløbben særdeles høje forventninger til Mikkeller Beer Celebration 2018 som vi rammer både fredag og lørdag. Det bliver som altid en Fest af de store.

Kæmpe tillykke til:

And then we take Berlin ( Ulkløbben Tour 2017 )

Mikkeller Beer Celebration Copenhagen 2017

/ NEIS









  • Comments(2)//blog.ulkloebben.dk/#post195

Årets Udenlandske Bryggeri 2017

ÅrskavalkadePosted by Jesper Hammerstrøm 11 Dec, 2017 15:33:12

Så starter danske ølbloggere offentliggørrelsen af "Årets bedste..." kavalkaden.

Årets Udenlandske Bryggeri for Ulkløbben er: Mikkeller San Diego

Dels har vi i Ulkløbben fået de fantastiske samarbejder med Cigar City Brewing tilbage; Dirac og Bohr - dels har vi fået et væld af superfriske IPA'er fra det Californiske bryggeri.

Er det i virkeligheden et nyt bryggeri?
Det aner jeg ikke. Det er vel bare en forpost for Mikkeller DK (der brygger i Belgien smiley).
Men det gør heller ikke så meget.

Sidste år kårede Ulkløbben Mikkeller til Årets danske bryggeri. I år kårer vi så Mikkeller til årets udenlandske bryggeri. Så modige er vi. Se selv:

"Yells at Clouds", "Murky Tyson", "Carton of Haze" og endnu flere hazy IPA'er. Bliv endelig ved at producere dem og sende dem friske til os i DK. Så er vi også friske.smiley








  • Comments(2)//blog.ulkloebben.dk/#post194

Lidl Smagning

Smagninger - ikke UlkløbbenPosted by Ole Neis Gudbergsen 16 Jun, 2017 15:51:33

Smagning med Lidl Tirsdag d. 6/6-2017.

Ulkløbben ( Mollemand & Neis ) var indkaldt til ØLsmagning da #LidlDanmark har satset lidt ekstra mønt på Craft Brewing, Craftbrewing er det vi i DK kalder for Special ØL.
De havde tre ØL fra Hatherwood, Craft beer Co.(HCBC) der bliver brygget af, Shepherd Neame (SN), det gamle traditionsbryggeri i England.

Du kender måske to af deres ØL der hedder Spitfire og Bishops Finger, de sælges i bl.a. Bilka & Føtex.

SN har mere end 300 pubber i London samt det sydøstlige England og må siges at være et temmelig stort bryggeri. De har brygget 5 ØL og en Cider til #LidlEngland, i første omgang er det kun de 2 af Øllene og Cideren som de har valgt at smide i butikken i #LidlDanmark.


Nr. 1 var godt bitter, Amber Adder Ale på ( HCBC )

Nr. 2 var Cideren, ok, men lige en tand for sød for mig, måske en lime skive kan gøre den mere atraktiv for undertegnede der kan lide syrlige frugtØL.

Der var også to ekstra ØL, Lidl vil have nogle Special Bryg fra tid til anden, i disse uger fra Rye River Brewing Company ( RRBC), et mikrobryggeri fra Kildare, Irland.

Nr. 3 var Irish Pale Ale fra RRBC, dejlig frisk Pale Ale, skøn Humleprofil.

Så var der glimrende Tapas, klart i en klasse over ØLlet.




Nr. 4 var Green Gecko IPA, dejlig frisk humleprofil med bisquit og limetwist i smagen.

Nr. 5 var Irish IPA, klart den bedste efter min mening, skøn humlet og god bitterhed.

Til at præsenterer ØLsmagningen af de 4 ØL samt Cideren havde Lidl hyret ”Den Legendariske” Rory Lawton.

Selv kendte jeg intet til denne Legende, men det skulle vise sig hvorfor han var Legendarisk. Vi så nedenstående reklamefilm for ØLlet.

https://www.youtube.com/watch?v=FLvkB16DUZs

Rory præsenterede ØLlet på en god og proff måde.

Afstemningen blev nok domineret af de mange unge kvinder som må ha stemt Ginger Grizzly til sejren, jeg tænker at de unge kvinder bør opdrages til at kunne lide Humle samt bitterhed som de trænede kvindelige BeerGeeks.

Jeg syntes at Øllet er værd at smage og bestemt er interesandt ikke mindst i betragtning af prisen som vil ligge imellem 15-20 Kr. pr. flaske.

Tak til Lidl for invitationen, mad & drikke samt gave & Tak for Hyggeligt samvær med #Travelingcicerone & #humle&mad.





  • Comments(0)//blog.ulkloebben.dk/#post193

Neis på DØE ØLfestival 2017

FestivalerPosted by Ole Neis Gudbergsen 28 May, 2017 12:53:42



Fik bogmærket 31 ØL og drak lidt løst også som jeg ikke fik noteret.


En enkelt bundskraber, men ellers mange gode velproducerede, spændende ØL.

Besøgte bl.a. Det lille Bryggeri. Som jo altid har mange gode ØL. Bingo IPA ( 3,75 ) var sjov fordi lodtrækning har afgjort hvilke humler der er brugt, det gav en velsmagende frisk øl som var med i konkurrencen om festivalens IPA.
Spybrewing tog IPA prisen for mig med deres Holmén DIPA ( 4,0 ), den var bare skøn, frisk og hazy som Øllet skal være PT. God ØL du har brygget Jens Lynge.

Det sjove er
jo at bryggere har gået meget op i klarhed på øllet og mon ikke Hr. Jacobsen fra Valby Bakke har vendt sig nogle gange i graven. Tænk hvor meget godt øl som er blevet kaseret pga uklarhed, nåh det var en sidebemærkning.



Haandbryggerstanden er Altid et must for mig, upComing Stars om man vil X-faktor på vej til Barernes ØLhaner.
Der er mange barer som vil ha fingre i små Batch og det er nok fremtiden små Batch af høj kvalitet. Jeg smagte to super Øl den ene var en barley Wine ( wanna Fig ) lavet af Martin Pedersen ( Karensgade Bryghus ) skøn med masser af brændte figner så lækker ( 4,5 ) og Mon Cheri Blanc, en Witbeer fra Brygger Thomas Riisbjerg... gav den topkarakter 5, var så glad da Bryggens dråber nåede min tungespids perlende roseagtig med et syrligt snert af bær, denne øl kunne jeg drikke hver aften i aftensolens skær, ønsker en hane på min terrasse omgående.



Blev også
hængende et godt stykke tid ved Det Belgiske Hus, de har altid mængder af dejlige Øl, #Mikkeller og ikke mindst de mange lækre belgiske superbryg med de frugtfyldte og syrlige til det sure... uhmmmm ølstile som jeg bliver større og større Fan af. Smagte den nye NEIPA fra Mikkeller / Stigbergets American Cream ( 4,0 ).
Amager bryghus var også repræsenteret her, var sgu skuffet over de ikke var med ligeså med #Flyingcouch, #rocketbrewing.
Jeg kan altid tale med ØLTendere det er hyggeligt, men for mig vægter det at hilse på Bryggeren og de kendte ansatte fra bryghusene, få historierne fra dem som ved mest, det er Mine Kilder i ØLverdenen.


Er det mon fordi den Danske ØLscene er gået i stå at de ikke vil med på #DØE, at de vælger udlandske messer i stedet, tænker der er 12167 besøgende ???
Nød at tale med mange ØLVenner / Bryggere for det er her styrken ved festivallen er, for mig .


#Thistedsbryghus chefbrygger taler jeg med og han har en spansk brygger med fra #Domus et dejligt bekendtskab gode ØL var det ninfa ( 4,5 ) en skøn imp. Stout masser af kaffe og chokolade og en spændende ØLlikør.
Domus og Thisted brygger Iøvrigt et collab bryg, en ale.

Besøgte også Jacobsen standen, de plejer at gemme lidt lækkert under disken og for at smage noget Brooklyn Brewery, som jeg har en stor kærlighed til. De havde desværre ikke så meget med i år.


Overraskelse var det Polske Bryggeri, Pracownia Piwa også smagte to glimrende ØL bl.a. den friske NEIPA Tango & Mango super lækker og frugtrig. ( Som ses nedenfor )


Tak til Annbritt for billetten og dejligt Selskab, fedt at Min kollega Martin tog med.

Håber resten af #ulkløbben er med næste år, det er ikke det samme uden jer...

Tak hvis du valgte at læse hele indlægget...



  • Comments(1)//blog.ulkloebben.dk/#post192

BRLO Brwhouse

ØlbarerPosted by Jesper Hammerstrøm 10 May, 2017 11:59:50

For tidligt. De åbner først kl. 12:00 og vi er der fem minutter inden.

Ulkløbben er kommet frem fem minutter i åbningstid. Vi glæder os!

Så er man da ivrig. Og det ser cool ud udefra. Container på container stablet og ved siden af hinanden og så bygget sammen.

BRLO Brwhouse. Container på container. Bemærk vejret smiley.

Vi har booket bord til Ulkløbben til spisning samt smagning og så har vi booket til en rundvisning kl. 14:00.
Vi er på BRLO Brwhouse. Det hedder det. Ulkløbben elsker den slags stavningsmiley.

Vi har gået derhen (Nogen snød lidt og tog taxi det sidste stykke), så vi er tørstige.
Vi skynder os at bestille en BRLO Pale Ale til hver. Nøj, hvor er den god. Vi giver den 8,4 på vores 10-skala.
Er det bare på grund af gåturen, at vi er ekstra tørstige?

Halvvejs ned i den lækre BRLO Pale Ale, så kan vi bedre overskue det hele.
Det er et super cool sted. Råt og meget berlinsk. Masser af pladser uden for, men i dag er det koldt og regnvejr.

En af ejerne træder ind af døren. Stadig med overtøjet på går han til vores bord og byder os velkommen. Han er lidt skræmt over, at have fået besøg af Ulkløbben, men han er også spændt. Vi beroliger ham med, at vi også giver karakterer til dårlige steder ;-)
Smalltalk og høflighed. Det er da sådan, man behandler sine gæster.

Vi bestiller mad - det er delemad det hele. Og så bestiller vi flights En flight med fem glas á 15 cl koster 8€. Det er altså billigt. Og så er det den flotteste flight jeg har set.

Super flotte glas og "flightbrædt"


Maden er super flot. Vi bestiller lidt ekstra kød og der er nok til syv sultne mænd. Det er flot og det smager forrygende.

Dele af de flotte serveringer.

Vores flight er også god, men knap så skarp som maden.

Steamworks, Salty Caramel Porter (7,1)
Kehrwieder/Buddelship, Senatsbock (7,4)
BRLO, Brazilian Blowout (8,0)
Buddelship, Mr. B (8,0)
Brewbaker, Berliner Framboise (6,7)

Ulkløbbens karakterer (på 10-skala) i parantes.
Jeg er selv gladest for Buddelships NE IPA, der er dejlig frugtig, men BRLO's Red Ale med chili - Brazilian Blowout scorer altså lige så højt.

Så er det tid til rundvisning. En medrivende rundvisning af vores irske (!) vært. Et 20 Hektoliter anlæg i containerne på en lejet grund. Lejemålet udløber allerede om nogle få år, så der kigges efter et andet sted at stille containerne og bryggeriet. Det skal selvfølgelig stadig være i Berlin.

Vi smager BRLO direkte fra tanken. Det er en oplevelse - specielt når vi lige har fået den på fad. Den er friskere, men har måske endnu ikke samlet sig helt. Lidt mere tyndbenet og stadig ikke carboneret nok. Men stadig et dejligt glas frisk øl.

Vores vært skænker frisk Pale Ale fra tanken.

Rundvisningen afsluttes med smagning af fire af BRLO's øl.

BRLO, German IPA (7,1). En IPA på tysk malt og humle. Amerikansk inspireret, men afdæmpet. Udmærket.
BRLO, Red Ale (7,1). Basis øllen i Brazilian Blowout. Den blev faktisk bedre af lidt chilismiley.
BRLO, Helles (6,9). Dejlig frisk øl med masser af kornsmag.
BRLO, Baltic Porter (6,7).

Efter rundvisningen og smagning er vi tilbage til vores bord. Når man har booket bord, er det nemlig for hele dagen!

Vi skal have en flight mere.

Stone, Coffee Milk Stout (7,9).
BRLO, 2xIPA, (8,4).
Maryenstadt, Wunder Bar (7,1).
BRLO, Weizen My Ass (6,3).
To Øl, Brett and Butter (5,7).

BRLO 2xIPA er glimrende og højdescorer i denne flight. To Øl scorer overraskende lavest på denne tur (lige bortset fra et par Vagabund øl). Mærkeligt nok har jeg smagt den tidligere og der var den glimrende.

16 forskellige øl har vi smagt her. Nu er det videre til Vagabund (læs om Ulkløbben hos Vagabund her).

Skilt på BRLO.

Men først skal vi bedømme BRLO som sted. Ulkløbben giver BRLO 8,9 og BRLO ender dermed som det næsthøjest bedømte sted i Berlin.
Et super fedt sted. Det er et must-visit i Berlin. Maden er fremragende, øllet er godt og så er alle bare imødekommende og hjælpsomme.



  • Comments(4)//blog.ulkloebben.dk/#post191

Stone Brewing World Bistro & Gardens Berlin

ØlbarerPosted by Jesper Hammerstrøm 08 May, 2017 07:58:37

-eller bare Stone Berlin.

Ulkløbben indtager Stone Brewing World Bistro & Gardens Berlin

Det starter ikke for godt.

Altså det starter selvfølgelig med annonceringen af, at Stone åbner et bryggeri med restaurant i Berlin.
Det lyder som noget, der er en tur værd.
Det skal vi. Vi er hurtigt enige om, at en tur til Stone skal prøves.

Så det hele starter vel med, at vi glæder os. Så begynder det at gå lidt ned af bakke.
Men ender det alligevel lykkeligt? Det må du læse videre for at finde ud af...

Jeg skynder mig, at booke billetter til rundvisning på bryggeriet.
Det skal være en engelsk rundvisning.
Jeg surfer rundt på Stone Berlins hjemmeside. Bliver lidt lækkertørstig over tap list. Finder siden, hvor jeg kan booke. Booker til Ulkløbben - 7 personer. Sådan.
Ikke længe efter dukker der bekræftelse op fra Stone Brewing, Escondico. Der er booket syv pladser til en rundvisning på bryggeriet i Californien!
Lidt skriveri med Californien og jeg får mine penge igen.
Så kan jeg prøve igen. Jeg kan simpelthen ikke finde siden, hvor man booker en rundvisning i Berlin. Altså, der er en side, men når jeg forsøger at booke, så bliver jeg spurgt om det er til frokost eller aftensmad. Jeg prøver at booke til aften og får svaret, at der ikke er et ledigt bord!
-Det kan da ikke passe.
Jeg vælger at skrive til Stone Berlin på mail. Venligt og hurtigt svar. Der er nu booket en bryggeri rundvisning på engelsk. 3€ pr. mand:-)
Jeg booker også bord til syv umidelbart efter rundvisningen.
Nå, ikke så imponerende en hjemmeside. Tjek det selv ud. Det er noget roderi.

-og så er vi der lige pludseligt.
Altså ikke helt lige pludseligt, for Stone World Bistro & Gardens ligger altså langt fra Berlin Mitte. Sådan ca. 45 minutter i taxi.
Men vi er der - og det er vildt. Det er først og fremmest vildt stort. Så er det også vildt flot. -og egentlig også vildt tomt.
Vi er der to dage i træk. Torsdag og fredag. Fredag er der langt flere end torsdag. Vi får at vide, at der er booket 200 sæder i restauranten om fredagen. MEN der er altså 800 at tage af.
Det giver en fornemmelse af masser af plads.

Masser af ledige borde´(og cykler!) i restauranten

Vi har jo booket til engelsk rundvisning. Det viser sig, at bookningen er helt forkert. I deres booking plan står vi opført til at skulle på to rundvisninger samme dag. Begge på tysk :-( Der er dog ikke noget problem i at ændre det på stedet.
Rundvisningen tager os først uden for bryggeriet for at se alle bygningerne, der hører til. Imponerende store arealer udendørs, der varsler godt for øl og mad i solen - når det er årstid for det.

Her kunne Ulkløbben godt sidde en sommerdag.


Den store restaurant med sidebar. Selve bryggeriet. Merch store. Der er plads nok. Der er tænkt på det hele.
Selve bryggeriet er som bryggerier jo er - noget med nogle ståltanke. Et "lille" forsøgsanlæg med 1000L kapacitet. Mange danske bryggerier drømmer sikkert om kapacitet i den størrelse, men her er det altså bare et forsøgsanlæg.
Bryggeriet har en kapacitet på 10.000L. Nok til at forsørge Europa med frisk humlet øl. Og mon ikke det snarere er det, de ønsker end at fylde restauranten? Altså det primære er at hælde øl ud til hele Europa. Det sekundære er at servicere øldrikkere på stedet.

Efter rundvisningen får vi en lille smagning. Tre Stone øl: IPA, Cali-Belgique og Arrogant Bastard Ale. Alle friske fra bryggeriet. Det kan smages.

Ulkløbben introduceres til ølsmagning smiley

Restauranten byder på et glimrende menukort. Snacks og rigtigt gode retter. Vi spiser der to gange og er mætte og tilfredse.

Glimrende mad på Stone Berlin. Ølbraiseret okse serveret i ølkrus!?!

Service er glimrende. Her køres amerikansk stil. Like it or not, men du kender deres navn og de fikser, hvad du har af udfordringer. Om det så er at stille op til foto shoots med Ulkløbben.

Øllet? Det handler også om øllet. Det er godt. Det er friskt. Vi lander i "Celebration of Dank" en IPA festival og så er der masser af frisk IPA.
Vi tager flights af fem øl - 15 cl hver - til kun 10€. Det er altså noget andet end danske priser.

En IPA flight...

Dagen efter er festivalen overstået og hvad er der så på de ca 50 haner?
De 50 haner er dækket af ca. halvdelen med Stones egne øl og ca. halvdelen andre kendte bryggerier; som Evil Twin, Siren, To Øl og også nogle tyske som Heidenpeters, Vagabund og BRLO.

Der er stadig masser af IPA. Det er måske eneste anke ved stedet. Det er svært at få dækket Imperial Stout behovet. Flaskekortet er meget lille og stadig ikke særligt sort.

Ulkløbben giver karakterer (10-skala) til steder og øl på denne tur.
Vi smager i alt 17 øl på bryggeriet.
Der er ikke så meget tvivl. Stone Brewing World Bistro & Gardens Berlin får et samlet 10-tal. (seks gange 10 og et enkelt 9). Så endte det jo lykkeligt, pyha :-)
Der er ikke så meget at sige. Stone er et besøg værd, hvis du er i Berlin. Og hvis du bare sidder hjemme i Danmark, så er det egentlig også en tur værd :-) Go!

"Det er IKKE en djævel, men en gargoil" har man lært at sige, når man er ansat på Stone.





  • Comments(6)//blog.ulkloebben.dk/#post190

MikkellerBar Berlin

ØlbarerPosted by Ole Neis Gudbergsen 05 May, 2017 07:38:44

Ulkløbben på Mikkeller Bar Berlin



  • Comments(4)//blog.ulkloebben.dk/#post189

Vagabund Brauerei Berlin

ØlbarerPosted by Ole Neis Gudbergsen 04 May, 2017 12:32:30
Så kom der et indlæg om Vagabund Brauerei i Berlin.

  • Comments(3)//blog.ulkloebben.dk/#post188

And Then We Take Berlin

RejserPosted by Jesper Hammerstrøm 12 Apr, 2017 13:53:48

Ulkløbben til Berlin...

Stone har åbnet i Berlin. Så åbner Ulkløbben også Berlin.

Torsdag d. 20. april går det løs.

Hvis du vil læse detaljerne om turplanen, så kig her:

Planen er opdateret tirsdag d. 18. april.

Hvis du er med på turen, så lær den udenad (den er lettere opdateret) og spis den såsmiley.

Mon ikke man kan følge vor færden på Facebook?







  • Comments(3)//blog.ulkloebben.dk/#post187

Hvem kan li' øl i Ulkløbben?

Om UlkløbbenPosted by Jesper Hammerstrøm 11 Apr, 2017 10:58:46

Mads: "Michael kan ikke give et 10-tal til en øl".

Noget af en påstand. Holder det? Jeg må tjekke det ud.
Heldigvis, så har vi jo givet karakter til en stor del af de øl, vi har smagt i Ulkløbbens levetid.
En karakter på skalaen 1-10. Ganske simpelt. Skulle man tro.
Men helt så let er det alligevel ikke.

Nå, alle karaktererne kan man se her: Smageliste

Hvad får jeg så ud af tallene??

Jo, for det første, så har Michael jo givet 10-taller. Hvor mange? 4!
Er det mange eller få? Det venter vi lige lidt med.

Hvilken øl har vi smagt flest gange?

Det er Brooklyn Brewery, Black Chocolate Stout. Vi har smagt den fire gange.
To gange hos Morten (!) og en gang hos Jesper, hvor den både var i glasset og isen var lavet på den. Isen scorede højst med 7,6. Vi glemte vist at bedømme den de andre gange?

Hvad er den bedste øl, vi har smagt?

Det er Hoppin' Frog, DORIS the Destroyer. Rent 10-tal. Det eneste i klubbens historie.
Lige i hælene med 9,9 er Nøgne Ø, Dark Horizon 5th Edition.

Hvad er den ringeste øl, vi har smagt?

Suverænt S:t Eriks & Mathias Dahlgren Svenska smaker x 4 (Fjällkvanne).
Erik er vild med S:t Eriks (!) og serverede fire afsindigt ringe øl i en serie, der ellers så meget eksklusiv ud. Den med Fjäkvanne (?) var ringest. 1,7 i snit blev det til. Udrikkelig var dommen.

Hvem serverer det bedste øl?

Hvilken vært har sørget for det højeste samlede gennemsnit?
Det har Frank og Sonni. Med samme gennemsnit 7,6.

Hvem serverer det værste øl?

Det gør Henrik. 6,0 i snit har øllet fået til hans smagninger.
Næste medarbejderudviklingssamtale bliver op af bakke, Henriksmiley.

Værternes gennemsnitskarakter

Frank 7,6
Sonni 7,6
Mads 7,0
Jesper 6,9
Michael 6,7
Morten 6,7
Ole 6,5
Henrik 6,0

Hvem kan bedst lide øl?

Det kan Mads. Mads giver i gennemsnit 7,6 til øllet. Ahmmm, det smager godt, ik' Mads? smiley
Jeg havde troet, at det var Ole, men Frank og Ole ligger begge på 7,0 og er altså et helt halvt point efter Mads.

Hvem kan mindst lide øl?

Det kan Michael. Synd, Michael. Vil du ha' lidt sukker i? Men Henrik, du skal ikke grine. Du ligger lige i røven af Michael med 6,5. Sonni, grinte du også? Du kan tage Henrik i hånden.

Liste over medlemmernes gennemsnitskarakter

Mads 7,5
Frank 7,0
Ole 7,0
Morten 6,9
Jesper 6,8
Sonni 6,5
Henrik 6,5
Michael 6,4

Hvem har givet den laveste karakter?

På en skala fra 1-10 har vi alle givet et 1-tal.
Nå nej. Mads har aldrig mødt så ringe en øl, så hans laveste er et 2-tal.
-og så nævnte jeg, at det måske ikke er så simpelt alligevel...
...Michael har givet et 0 (!?!)
Til Stronzo Cognac Badger. En øl, der ellers får 7,3.

Og nu må vi til det:

Giver Michael aldrig 10-taller?

Nej, det gør han næsten ikke. i fire ud af 605 smagninger falder der et 10-tal host Michael. Det svarer til 0,6%.
Det er faktisk ikke længere siden end oktober 2016, at Michael gav et 10-tal. Det var til en øl, han selv serveredesmiley.
Mads derimod kaster omkring sig med dem. 11,3% af tilfældene. Mads hold lige lidt igen. Vi andre vil også have dine smagsløg.

Mads 17/151 => 11,3%
Ole 69/625 => 11,0%
Morten 44/627 => 7,0%
Henrik 42/629 => 6,7%
Sonni 15/485 => 3,1%
Jesper 26/629 => 4,1%
Frank 1765 => 1,5%
Michael 4/605 => 0,6%

Hvor svært kan det være?

Så svært:







  • Comments(2)//blog.ulkloebben.dk/#post186

De Molen smagning

Smagninger - ikke UlkløbbenPosted by Morten Hammerstrøm 10 Mar, 2017 12:52:55

Tirsdag d. 7. marts 2017 havde Kvickly Allerød linet op med De Molen smagning hvor selveste Menno præsenterede øllene

Jeg startede udfordringen med at vandre 7 km, ind til Taphouse, som havde Tap Take over, af selv samme bryggeri. 42 haner med De Molen øl – Mums.

Jeg nåede dog kun en enkelt men den skulle så også vise sig at blive den bedste på aftenen.

Det var Mout & Mocca – en 10% Imp. Stout, med masser af kaffesmag.

Mødte en følgesvend, på Taphouse, som jeg kunne følges, til Allerød med – Det er jo ude på landetsmiley

Turen til Allerød blev alt andet end let grundet bombetrussel og en dermed evakueret hovedbanegård, så fra at være i rigtig god tid kom vi, i stedet, 20 minutter for sent – måske lidt cool da alle lagde mærke til ossmiley

Nåh men Menno var i gang med at fortælle om første øl, så det var bare med at sætte sig. Heldigvis havde Hr. Lindberg spærret en plads. Desværre for os gamle mænd, så langt tilbage at det var svært at høre hvad der blev sagt om øllene

Det skal siges at Menno heller ikke var højtråbende (havde dog mikrofon), så med et publikum omkring de 200 personer, var det ikke let at høresmiley

…og hermed over til den vigtigt del, nemlig øllene. De blev præsenteret enkeltvis og i stigende alkohol styrke

1. Hugs & Kisses (Session IPA)

a. Lidt tyndbenet vil jeg sige – jeg ved godt hvad ”Session” betyder, uden den store humleprofil

2. Hammer & Sikkel (Porter)

a. Let porter der var meget drikbar uden at gøre det store væsen af sig

3. Vuur & Vlam (IPA)

a. Bryggeriets storsællert som bød på lidt mere humle end den første øl. Stadig synes jeg godt de kunne putte lidt mere bitterhed ind øllen

4. Heksen % Trollen

a. Trods at øllen var brygget med Brett og skulle være helt uden restsødme smagte jeg noget sødme fra et eller andet. Jeg havde fornemmelsen af en vingummibamse opløst i øl (den der lidt kunstige smag). Ikke noget for mig selv om jeg egentligt godt kan lide vingummibamser og øl – bare hver for sig

5. Amarillo (IIPA)

a. Nu kom der noget mere humle og lidt mere bitterhed, i smagen. Ved ikke om jeg er så skadet af at smage mange Amager Bryghus øl, at jeg synes alle De Molen øllene manglede noget bitterhed???. Smagen var derimod præget af en del sødme og blev også forklaret lidt da Menno fortalte at han havde en Trippel med en del humle, i tankerne, da han skulle brygge øllen

6. Heaven & Hell (Imp. Stout)

a. Så kom vi til noget hvor jeg blev glad igen. God smag.

7. Verdeel & Heers BA (Barrel aged Imp. Stout)

a. Så blev vandene skilt. Nu kom der røg i både duft og smag. Utroligt hvis det er fadlagringen som har kunne give al den røg. Dejlig øl

8. Weer & Wind Bourbon BA (Barrel Aged Barley Wine)

a. God barley wine, til den søde side hvor man godt kunne smage at den havde hygget sig på Bourbon

Nåh, men en hyggelig aften i godt selskab hvor det var Mout & Mocca, der vandt uden at være med i smagningensmiley

/Mollemand



  • Comments(1)//blog.ulkloebben.dk/#post185

Generalforsamling 6 Januar 2017

MedlemsmøderPosted by Henrik Faurschou 11 Jan, 2017 14:36:05

Referat fra Ulkløbbens Generalforsamling

Dato : Fredag d. 6 Januar 2017 kl 1730

Sted : Hos "Franke" i Holte

Deltagere : Alle klubbens otte medlemmer

Referent : Henrik blev enstemmingt valgt

Dirigent : Ole blev enstemmigt valgt

Dirigenten konstaterede at Generalforsanlingen var næsten lovligt indkaldt, havde det ikke været for nogle russiske hackere.

Derefter forelagde ChairManager sin beretning med reference til vores hjemmeside hvorpå den var blevet lagt for "lang tid siden".

Beretningen blev enstemmigt godkendt.

Herefter fik MoneyManager (kasseren) Morten ordet og fremlagde regnskabet for 2016. Regnskabet blev godkendt med en bemærkning om at Sonni ikke havde fået sin 50 års gave endnu - men han havde dog fået sin 40 års gave.

Yderligere bemærkninger til regskabet:

Officiel Ultimosaldo i klubbens regnskab var kr. 4,022.07. Derudover har klubben opsparet ca. kr 8,700 som også er til rådighed. I alt står på klubbens konto d. 31.12.2016 kr. 12,722.07 (cirka).


Opsparingen på ca. kr. 8,700 skal bruges på arrangementer eller til udgifter som kommer alle foreninegns medlemmer til gode. Altså hvis de skal bruges til rejser er det fordi alle er tilmeldt. Ellers kan de bruges til tøj eller til andre arrangementer hvor alle deltager.

Kontingent for 2017 blev foreslået til uændret at være kr 250,-/måned og det blev enstemmigt vedtaget.

Tilskud til medlemsmøder blev enstemmigt vedtaget til forsat at være kr 300,-/mand dog med en lille ændring (se under eventuelt - Cliffhanger).

Budget blev fremlagt og diskuteret og BrandeManager gjorde opmærksom på at der var budgetteret med kr 7,200 standard arrangmenter til trods for at der kun bliver udgifter til 2 medlemsmøder (hos Ole og Jesper) da Franks aften er "gratis" for klubben. Derfor burde der budgetteres med kr 4,800 i stedet for kr 7,200.

For at få råd til tøj foreslog BrandeManager derudover at årets bytur blev konvereteret til en medlemsaften så ville der blive sparet yderlige kr 2,400. Foreslået forbedring af budget fra BrandeManager var da ialt kr. 4,800. Men vi vedtog ikke noget da det blev meddelt at budgettet ikke skal godkendes af Generalforsamlingen (?).

Kassereren (Morten) foreslog at forsætte med den nuværende revisor (Morten) og det blev enstemmigt vedtaget.

Berlintur:

ChairManager er lavet et rigtigt godt fodarbejde som satte skub i dialogen. Vi havde en ret lang og delvist (halv)spændende udveksling af relativt forskellige meninger om hint og andet. Konklusionen var at Jesper skulle komme op med et par rejseforslag som vi skulle svare på senest fredag d. 13 januar (gerne tidligere) så vi kunne få et klart billede af hvor mange der skal afsted til Berlin - hvilket vil lette estimeringen af udgifter.

Eventuelt:

Tilskud til medlemsmøder:

Michael foreslog at tilskud til medlemsmøder altid betales baseret på antal medlemmer i klubben (og ikke kun per deltager), da indkøb ofte foretages i rigtigt god tid. Der var enighed om dette.

Brug af Opsparing:

Til trods fra diverse forslag blev det ikke besluttet hvad vores opsparing skal bruges til. Der var dog (stort set) enighed om at opsparede penge skal bruges til udgifter som alle klubbens medlemmer får glæde af.

CVR.Nr.:

Sonni havde undersøgt nærmere, men vi blev enige om ikke pt at gå videre med dette.

Antal medlemmer per arrangement:

Det blev diskuteret hvor mange medlemmer der minimum skulle "kunne" når vi på "find dato" vælger medlemsaftener og vi blev enige om at minimum 6 medlemmer skulle have givet "grønt lys". Morten vil dog ikke være "gud" og bestemme hvilke dage det bliver hvis der er flere valgmuligheder. Hvis Morten ikke er klar til at "trække lod" så spiller BrandeManager gerne "Sten, papir, saks" med MoneyManager når afgørelse skal findes.

Klubtøj:

Her havde ChairManager igen pustet til "sløvsindet" hos medlemmerne og det gav en laaang diskussion med mange spændende meninger. Sonni og Mads "kuppede" BrandeManager, som dog med glæde giver faklen videre og også meget gerne vil komme med forslag til kommende designs. BrandeManager overgac diverse udprint med forslag til alternative print, farver og tøjvalg..

Det blev vedtaget at Mads/Sonni kommer med diverse pakk forslag med diverse dead-lines, som de lige selv må melde ud, så vi kan have tøj senest til næste medlemsmøde hos Ole.

BrandeManager er stadig BrandeManager og er den eneste der (i sin position som Brande Manager) har lov til at kritiserer farver, størrelser, valg, etc.

Det har langt fra været en udsøgt fornøjelse at lave tøj til jer de sidste 7-8 år og jeg håber at vi generelt vil være lidt mindre besværlige overfor vores nye tøjfolk.

Dog vil jeg godt advare om at der ikke findes rigtigt mange trøjer der passer i vores alle sammens støærrelser !!! (-:

BrandeManager har i sin tid som Gear-pusher fået lavet:

- Ulkløbben caps

- 2 stk ulkløbben t-shirts (hvide og sorte) til øl cruise

- Blå Polo med broderet ulkløb

- Langærmet 10'er med QR code

- Jubilæumspolo'er i 4 forskellige udgaver

Derudover pushet (uden udgifter for medlemmer):

- Ulkøbben tattoos

- Ulkløbben kuglepenne

- Brewdog "TacticaL Nuclear Penguin" t-shirts

- Kinesiske øloplukkere

- Bahamian Kalik t-shirts


Skal vi give ham en hånd ? (!)

Så nu må andre gerne tage over -håber bare på noget andet end poloer og nogle moderne fede designs

..Over and out...

BrandeManager og referent



  • Comments(2)//blog.ulkloebben.dk/#post184

Formandens Beretning for 2016

MedlemsmøderPosted by Jesper Hammerstrøm 03 Jan, 2017 14:37:11

Endnu et dejligt ølår, hvor vi har mødtes og kloget os på det gode øl.

Aktiviteter

Medlemsmøder

Vi fik afholdt tre medlemsmøder i 2016 og det er helt som vi har lovet hinanden.


Generalforsamling og Medlemsmøde i februar hos Morten

Generalforsamlingen gav gode kommentarer. bl.a.

-Vi skal blive bedre til at skrive referat af medlemsmøderne.

-Vi skal undersøge om vi kan få et cvr. nr. til når vi afholder smagninger

Vi er ikke rigtigt nået i mål med de to punkter. Det må vi lige tage op igen.

Medlemsmødet bragte masser af fantastisk øl.

Hele Ugly Duck/De Molen fadlagrede serie af Nothing but Trouble, flere spanske - også sure, Hoppin' Frog (BORIS og Doris) o.m.a. lækkert. Et orgie i surt og Imperial.


Medlemsmøde i marts hos Mads

Mads holdt sin dåb med et brag. En aften med fadlagret øl som tema.

Vi kom igennem Nørrebro Bryghus serien af (alt for) gamle øl og derudover et hav af først og fremmest Mikkeller fadlagrede. Topkarakter blev dog givet til Reforged fra Alesmith.

Selvfølgelig blev der lige skubbet lidt snaps ind - også en brygget på petroleum?

Medlemsmøde i oktober hos Michael

Dejlig øl, indlagt konkurrence - hvem kender Michael bedst - som vi selvfølgelig lod rookie Frank vinde;-)

Præmien - en lækker Stillwater G13 - blev heldigvis delt på stedet.

Fransk øl fra Brasserie D'Oc, der var rigtigt ringe. Brewdog på dåse og Founders IIIPA huskes som bedste øl, men hvor er referatet?

Bytur i september

Arrangeret af Mads os Sonni, godt gået drenge.

Start på Rådhuset. Ned i kælderen til smagning med Boxbeers. Kun surt og Imperial Stout. Wauw. Der var gode øl der.

Spisning på Banksia med ølparing til maden. Afsted til Koelschip for at drikke ultragammel Geueze Belle-vue og så lidt bonus på Mikkeller & Friends.

Altså tre medlemsmøder og en bytur. Lige som det skal være.

Medlemmer

I 2015 bød vi velkommen til Mads, der har bragt nyt med sig. I 2016 bød vi så velkommen til Frank.

Frank har vel stået på sidelinien et stykke tid. Ved generalforsamlingen får Frank sin ilddåb ved at afholde medlemsmødet. Jeg er sikker på, at vi bliver lige så glade, som vi plejer :-) Spændende hvad Frank byder på.

Vi er nu otte medlemmer og det kan jo være, at det kommer til at give lidt problemer med at finde mødedatoer.

Mon ikke vi lykkes med det?

Festivaller

Selvfølgelig er vi med ved CBC i maj. Denne gang to sessioner og det var så stor en succes, at det skal vi også i 2017. Det er en stor post på budgettet, men det er godt.

DØE's Ølfestival missede vi som klub. Der var andre private arrangementer, der kom i vejen, men flere medlemmer var dog alligevel til festival og meldt om lige så gode tider som sædvanlig. Mon ikke, at vi er tilbage i 2017?

Så dukkede en ny festival op. En konkurrent til DØE? Copenhagen Beer & Whiskey Festival.

Vi blev inviteret af arrangøren og fik lidt rundtur, lidt ekstra øl og lidt ekstra indsigt i festivallen.

Det var udmærket. Til gengæld var der ikke mange andre, der havde fundet vej og det var mærkeligt at vandre rundt i den stort set tomme Forum. De tilbage næste år i september. Vi skal finde ud af om vi er med igen.


Blog invitationer.

Som ved Copenhagen Beer & Whiskey Festival, så får vi af og til invitationer fordi vi blogger om øl.

I april måned fik vi en invitation fra Beermaze.com, der tilbød os gratis øl mod, at vi skrev om de øl, vi fik.

Det blev vi enige om at sige nej tak til. De virkede useriøse og vi var enige om, at vores brand er mere værd end en smule øl. I øjgeblikket (d. 3. januar 2017) står der på deres hjemmeside: "Beermaze er under stor ombygning og vi vender tilbage i slutningen af november. Vi glæder os til at se jer." !?! Vi gik nok ikke glip af det store der.

Vi har fået flere invitationer. Den mest interessante er nok Stone Brewing Tap take over på Taphouse. 62 haner med glimrende Stone øl og en interessant samtale med Greg fra Stone. Desværre har vi ikke fået blogget om den event.

Afholdelse af smagninger

Vi har afholdt en enkelt smagning for Rema1000 købmænd i januar. Pengene for den smagning røg i opsparingen.

Blog

Danske Ølbloggeres kåring af Årets Bedste...

I december måned deltog vi i Danske Ølbloggeres kåring af årets bedste i fem kategorier. Vi delte opgaven med at skrive mellem os og vi prøvede så godt som muligt at afstemme vinderen i hver kategori inden skrivning.

Det er sjovt at være med. Det giver en masse trafik på Facebook, Blog og hjemmeside.
Her er statistikken fra december på vores hjemmeside:

Nå ja og så kårede vi Mikkeller i den store kategori, som er Årets Danske Bryggeri. Tillykke til Mikkeller igen.

Blogindlæg

Vi har fået skrevet 17 indlæg på bloggen i år.

22 indlæg i 2015. 38 i 2014 og 49 i 2013

Tendensen er ret klar.

Er vi klar til at tage skridtet og lukke bloggen? Eller skal vi forsøge at live den lidt op og som minimum skrive om alle de arrangementer, vi deltager i?

Facebook

Her er der mere liv. Jeg kan ikke finde ud af at opgøre, hvor mange indlæg vi har, men jeg er ikke i tvivl om, at det er en del af vores ansigt udadtil. Måske vi skal sætte lidt system i skrivningen der? Eller skal vi bare lade dem, der har lyst og tid drive det?

Kan det opsummeres?

Hvis jeg skal opsummere det, så lignede 2016 i Ulkløbben vel en del tidligere år. En slags mellemår. Året efter Bruxelles turen og året inden Berlin turen.

Men er det ikke også det, vi søger? Hygge og godt øl med dem, vi kender? Eller skal vi stile efter noget mere?


Året 2017

Klubtur

Vi har fået aftalt en klubtur i april til Berlin. Det bliver godt at komme afsted igen.

Vi skal have aftalt, hvordan vi kommer frem, hvor vi skal bo, hvad programmet skal være osv.

Klubtøj

Vi har optaget nye medlemmer og mangler fælles klubtøj. Jeg tænker, at det denne gang bliver for egen regning.

Vi skal diskutere en ramme og hvad vi har brug for.

Hvordan bliver 2017?

Det bliver GREAT med jer gode ølvenner. Skål i godtøl.smiley









  • Comments(4)//blog.ulkloebben.dk/#post183

Indkaldelse til Generalforsamling 2017

MedlemsmøderPosted by Jesper Hammerstrøm 02 Jan, 2017 08:04:23
Generalforsamling 2017

afholdes d. 6. januar 2017, kl. 17:30, hos Frank

Dagsorden er som følger:


1. Valg af referent

2. Valg af dirigent

3. Formandens beretning

4. Kassererens beretning

5. Fastlæggelse af kontingent for næste regnskabsår

6. Fastlæggelse af tilskud til Medlemsmøder

7. Indkomne forslag

8. Valg til bestyrelsen

9. Valg af revisor

10. Eventuelt

Husk, at kun medlemmer, der rettidigt har betalt kontingent, har stemmeret.
/Formanden
Jesper Hammerstrøm


  • Comments(1)//blog.ulkloebben.dk/#post182

Opsummering af Årets Bedste... 2016

ÅrskavalkadePosted by Jesper Hammerstrøm 18 Dec, 2016 00:25:39
//Redigeret d. 19. december 2016. Personer, der tæller bedre end jeg, har gjort opmærksom på, at Årets Danske Bryggeri er Amager Bryghus med fire stemmer mod Dry & Bitter Brewing Companys tre stemmer. Indlægget neden for er redigeret i overensstemmelse med dette.//

Så har danske ølbloggere afholdt årets bedste... i fem kategorier.
14 deltagende blogs. Nogle hver dag - andre i mindre omfang.
"Traditionen" startede i 2015 og er fortsat i år. Hver blog giver et bud og beslutter selv, hvordan de vil forvalte de fem kategorier.
Nu er ugen så gået med en ny kategori hver fra mandag til fredag.
Jeg vil lige kort opsummere og konkludere, hvis der er noget at konkludere.

Først Konklusionen:
Årets udenlandske bryggeri er svensk. Det er tæt mellem Stigbergets Bryggeri og O/O Brewing (der vist dele brygger). Omnipollo, Beerbliotek og Brewski nævnes også.
Hvorfor svensk? Fordi, det er der, det sker i øjeblikket. New England Style IPA fra Stigberget og O/O, som kan fås frisk i Danmark. Yessmiley!

Årets ølbar:
11 deltagende blogs i denne kategori. 10 forskellige barer nævnes. Det er vist udtryk for en god bredde? Eneste Bar med to stemmer er Mig & Ølsnedkeren i Århus. Vinderen må være dem, der går på bar smiley.

Årets ølnyhed:
Her vandt Amager Bryghus, Batch #1000 klart sidste år. Mange stemmer. Men i år er der ingen øl, som har fået to stemmer.
I år er ni af vinderne danske.
Men Ulkløbben fandt ingen danske øl værdige til titlen. Der er har været meget godt i løbet af året fra danske bryggerier, men ikke noget i nærheden af at være godt nok til at vinde denne kategori. Ingen Batch #1000 i år.
Hvad har de danske bryggerier lavet i år, mens svenskerne har smidt fantastisk øl på markedet?

Årets Danske Bryggeri:
Dry & Bitter Brewing Company får tre stemmer. Amager Bryghus tager stikket hjem med fire stemmer..
Amager af den indlysende grund, at de gennem en årrække har været et af Danmarks absolut bedste bryggerier - og så giver de sig tid til bloggerne - det tæller også en del smiley.
Tillykke Amagersmiley.

Hvad giver det bloggerne?
Hvad får vi ud af det som bloggere?
Øget trafik på Facebook og hjemmeside. Ingen tvivl om det.
En sjov indsigt de andre bloggeres verden.
Og så giver sådan en Årets... en lejlighed til at vi selv reflekterer lidt over, hvad der er sket og hvad der har været godt.

Her er opsummeringen:

1. Kategori - Årets Udenlandske Bryggeri
Beertalk - Uneticky Pivovar
Dude Beering - Trilium, Lervig og Brauhaus Bevog
Durst - Brasserie de la Senne
HopDaddy - Beerbliotek
Humle & Mad - Fonta Flora
Højt Skummende
Levemand
Ousen om øl - Stigbergets Bryggeri
Rock on Beer - Stigbergets Bryggeri, Omnipollo, Brewski
Rookiebeers - Stigbergets Bryggeri
Stovt - Olle Andersson (O/O Brewing og Stigbergets Bryggeri)
Traveling Cicerone - Brew by Numbers
Triplealeheads - O/O Brewing
Ulkløbben - Omnipollo

2. Kategori - Årets Øloplevelse
Beertalk - 3 Fonteinen, Zenne y Frontera
Dude Beering - Debut som eksamineret øldommer
Durst - De 12 Årstider
HopDaddy - Randers og Raasted Bryghus
Humle & Mad - besøg på Malduguns
Højt Skummende - Stone Tap Take Over på Taphouse
Levemand - Privat smagning på Goboat
Ousen om øl - DØE Ølfestival
Rock on Beer
Rookiebeers - Buxton & Omnipollo, yellow Belly Sundae
Stovt - Stovt.dk
Traveling Cicerone - Stone Brewing (Berlin)
Triplealeheads - Maj måneds festivaler mm.
Ulkløbben - CBC 2016

3. Kategori - Årets Årets Ølbar
Beertalk - Himmeriget
Dude Beering - Kompasset
Durst - Koelschip
HopDaddy - Mig & Ølsnedkeren
Humle & Mad - Mig & Ølsnedkeren
Højt Skummende
Levemand - Frederiksberg Ølbar
Ousen om øl - Christian Firtal
Rock on Beer
Rookiebeers - Basement Beer Bar
Stovt
Traveling Cicerone - Penyllan Bar & Kitchen
Triplealeheads - Dunkbar
Ulkløbben - Banksia

4. Kategori - Årets ølnyhed
Beertalk - Artezan Samiec Alfa BA
Dude Beering . Ghost Brewing, Razor Blade
Durst
HopDaddy - Lindemans/Mikkeller - Spontanbasil
Humle & Mad - BRAW - Rye so serious
Højt Skummende - Det Lille Bryggeri, The Stay Puft
Levemand - Amager Bryghus, Linda - The Axe Grinder
Ousen om øl - Ebeltoft Gaardbryggeri, Wildflower IPA
Rock on Beer
Rookiebeers - Amager/Fonta Flora, The Lady of Cofitachequi
Stovt - Thisted/Mikkeller, Beer Geek Limfjordsporter
Traveling Cicerone - Beer Here, Black Luck og Alefarm, Kindred Spirits
Triplealeheads - O/O Brewing, Narangi
Ulkløbben - Omnipollo, Noa Pecan Mud Cake - Double Barrel

5. Kategori - Årets Danske Bryggeri
Beertalk - Dry & Bitter Brewing Company
Dude Beering - Amager Bryghus
Durst - To Øl
HopDaddy - Jesper Petersen (Randers og Raasted Bryghus)
Humle & Mad - Amager Bryghus
Højt Skummende - Det Lille Bryggeri
Levemand - Amager Bryghus
Ousen om øl - Alefarm Brewing
Rock on Beer
Rookiebeers - Amager Bryghus
Stovt - Dry & Bitter Brewing Company
Traveling Cicerone
Triplealeheads - Dry & Bitter Brewing Company
Ulkløbben - Mikkeller













  • Comments(1)//blog.ulkloebben.dk/#post181

Årets Danske Bryggeri 2016

ÅrskavalkadePosted by Jesper Hammerstrøm 16 Dec, 2016 08:09:10

Årets Danske Bryggeri er Mikkeller.

-altså iflg. Ulkløbben.

Vi tager tråden op fra i går, hvor vi kårede årets bedste nye øl.

Den smagte vi på Copenhagen Beer Celebration 2016, der i tirsdags blev kåret af Ulkløbben til årets ølbegivenhed.

Mikkeller er det ikke ham hipsteren med skægget, der helst bare vil optræde i medierne?

Jo jo. Eller nej.

Mikkeller er først og fremmest et bryggeri. Et bryggeri, der kort efter Ulkløbbens start sendte Beer Geek Breakfast ud til vore overrumplede ganer. Kan man det? Kan man brygge så fantastisk øl?

Siden har vi været fans.

Men man bliver jo ikke Årets Danske Bryggeri 2016 på en øl brygget i 2005.

Mikkeller er Årets Danske Bryggeri fordi Mikkeller bliver ved med at begejstre Ulkløbben år efter år.

I år har vi fået Koelschip og Mikkeller & Friends Bottleshop i Torvehallerne.

-og så har vi igen fået CBC. I nye og større omgivelser. CBC, var det ikke...?

Jo, det var Årets Øloplevelse for Ulkløbben.

I et år, hvor vi egentlig ikke har været væltet bagover af danske øl, er det altså ikke øllet, der har gjort det, men aktiviteterne og stederne.

-kan man virkeligt sige, at det har været et sløjt år for dansk øl?

Ja det kan man. Specielt så langt nede i en tekst, som alligevel kun læses af Ulkløbbens medlemmer. (Stik lige en kommentar, hvis jeg tager fejl.)

Men der er altså noget om det. Jo, der har været masser af glimrende danske øl, men ikke rigtigt nogen helt store stjerner - Ingen Mikkeller, Beer Geek Brunch Weasel eller Amager Batch 1000 (og så er jeg jo selvfølgelig også begrænset af, at det er øl, indtaget i Ulkløbben regi, jeg udtaler mig om).

Var der andre kandidater til titlen? Ja, der var.

Amager Bryghus (Årets Danske Bryggeri 2015 i Ulkløbben) for deres evigt høje bundniveau, for deres Amar'kanerdag og for at invitere Ulkløbben til at overvære brygningen af Linda - The Axe Grinder, der dermed bliver en af årets mest interessante øl for Ulkløbben.

To Øl for at åbne Brus og Spontan

Men stadigvæk, så stræber Mikkeller og ikke mindst CBC højest.

2012 - Un Mare di Birra. Ulkløbben er på ølcruise mellem Rom og Barcelona.
Italienske "ølguru" Kuaska kalder Mikkellers øl for Disney øl. Karikerede og "falske".
Ulkløbben i forsvar for retten til Disney øl. Det er vist blevet lidt sent på natten ;-)

I Ulkløbbens verden er Disney øl noget positivt. Vi tager gerne en tur i Mikkellers forlystelsespark.

Tillykke til Mikkeller, Årets Danske Bryggeri 2016.



  • Comments(5)//blog.ulkloebben.dk/#post180

Årets Nye Øl 2016

ÅrskavalkadePosted by Jesper Hammerstrøm 15 Dec, 2016 07:55:22

Omnipotens: almagt, betegner inden for psykoanalysen barnets indbildte forestilling om, at det alene ved tankens kraft kan realisere sine ønsker. I den normale udvikling overvindes forestillingen om jegets omnipotens, men den kan beholde sin styrkeposition i psyken, fx i troen på en guddommelig almagt.

Ole Andkjær Olsen: omnipotens i Den Store Danske, Gyldendal


Pollo: Spansk for kylling

Jesper, ferie på Mallorca


Sammensat Omnipollo...?

En slags kreativt kaos i blandingen af barnlig forrestilling og den forvirrede kyllings manglende koordinering.

Eller

Svensk for hamrende god øl


Vi er i gang med at kåre "Årets..."

Sammen med andre danske ølbloggere giver Ulkløbben sit bud på "Årets..." i fem forskellige kategorier.

Vi har hidtil kåret Årets Udenlandske Bryggeri, Årets Øloplevelse og Årets Ølbar.

I dag kårer vi Årets Nye Øl - og vinderen er Omnipollo Noa Pecan Mud Cake - Double Barrel.


Årets nye øl - valgt ved afstemning i Ulkløbben - er fra Årets Udenlandske Bryggeri, som vi kårede i mandags. I dag er det formanden, der har været skribent, men stemmen er altså Ulkløbbens.

Omnipollo.

Svenske Omnipollo. Men der er ikke meget traditionel svensk over det her bryggeri og årets øl er vel ved at være så langt ude på overdrevet, som man kan tage en øl.

Ulkløbben fedter ikke rundt i tøsede modebølger som f.eks. Berliner Weisse. Næh, Nej. Stik os en 11% Imperial Stout brygget med med drømmen om at lave en kage. Og det gør Omnipollo så.

"When I was 12 I dreamed of becoming a pastry chef. Call this a creative outlet. Thick, rich and excessively decadent, this beer aims to bring back childhood memories."
Henok, brygger og medejer på Omnipollo.

Vi kendte jo den "almindelige Noa". Altså den, der skal smage som kage.

Årets nye øl har så lige fået lov til at ligge på to forskellige fade; Islay og Cognac. Det har ikke gjort den ringere eller mindre kaget. Massivt sød, masser af nødder, ristede toner, Bourbon, cognac, Chokolade, karamel...

Den bløde karbonering hjælper kun med til kageindtrykket.

Ulkløbben er solgt. Det er til CBC, vi har smagt den. Netop CBC blev tirsdag kåret til årets øloplevelse i Ulkløbben. Det hele hænger sammen. Kan CBC også føre til kåringen af årets danske bryggeri i morgen?

Det må du vente med at se, så log ind samme sted i morgen og tjek årets danske bryggeri i Ulkløbben.

Skal det til sidst ikke lige nævnes, at vi også havde en anden svensker i tankerne. Øllen IndexOutOfBounds fra svenske Nerdbrewing fra Malmø. Mulato udgaven. Altså Mulato chili. En 11,6% Oak Aged Imperial Vanilla Stout med Mulato Chili.

Årh, vi elsker øl med lange navne. Lige netop nok chili til at give noget interessant til en i forvejen super lækker øl. Nå, men ikke denne gang.

Tillykke til Omnipollo med en dobbelsejr hos Ulkløbben.











  • Comments(1)//blog.ulkloebben.dk/#post179

Årets ølbar 2016

ÅrskavalkadePosted by Morten Hammerstrøm 14 Dec, 2016 08:13:28

Så er vi nået til 3. Dag i ”Danish Beer Blog Awards”

Dagens kåring er ny i forhold til sidste års kåring, så der var, desværre, ingen hjælp eller referencer, at læne sig op ad, i arkiverne.

Undertegnede har besøgt en del ølbarer, i løbet af 2016. Alene, eller med hele Ulkløbben, eller dele af den. Af naturlige årsager bliver det begrænset til, primært, at foregå i Kbh.

Ulkløbben har konfereret, på mail, om kandidaterne. Vi var ikke 100 % enige om en vinder, så vinderen er udpeget med bund i en oplevelse, Ulkløbben havde, samlet.

"In no particular order" vil jeg, herunder, liste nogle af barerne som blev foreslået, afsluttende med årets vinder:

Taphouse

Her har undertegnede smagt 105 forskellige, nye øl, i 2016 - fortæller Untappd mig.

Med de 61 haner; hvor Ungstrup (barens øl-ambassadør) sørger for, at der er noget for en hver smag, er det et super sted at være, uanset om man er hardcore ølsnob eller bare godt kan lide et glas godt øl.

Baren holdt 2 års fødselsdagsuge hvor jeg var der hver dag. Nogle dage alene, to dage med fruen og en enkelt dag med Ole, hvor vi senere endte på dagens vinder

Baren havde også Stone TTO (Tap Take Over) på alle 61 haner + 2 ekstra. Her var vi også et par stykker repræsenteret, fra Ulkløbben, til et ”Meet the Brewer” arrangement

TapHouse lå godt til i svinget, til at vinde årets pris og blev kun overgået af, at vi havde et decideret klubbesøg, hos vinderen.

Fermentoren
Her deltog Ole og undertegnede i Hoppin’ Frog TTO, efter at have deltaget i Amager Bryghus/Linda (Eks-Surly) brygning af ”Linda the Axe Grinder”

Her endte vi efter en af CBC dagene. Trods træthed hos enkelte deltagere blev det en super hyggelig afslutning, på festivallen

Super hyggeligt sted med god plads, udendørs


Ørsted/Søernes ølbar
Som altid er super hyggeligt at svinge forbi, men hvor vi ikke har været i Klub regi


En af de mange Mikkeller barer
Hvor jeg foretrækker Mikkeller & Friends/Koelschip om vinteren og Warpigs om sommeren – grundet de mange pladser udenfor.


Brus/Spontan
Her kunne fødselsdagsgaven, fra min kone – en middag på Restaurant Spontan, som er en del af To Øl’s etablissement – alene gøre den til kandidat. Sikke en oplevelse

Læs om den oplevelse her: http://blog.ulkloebben.dk/#post174

Super flot ”Brewpub” med masser af udendørspladser og godt øl (samt sodavand/cocktails) på hanerne.


Cafe Langebro
Er et superhyggeligt sted, i klassisk bodega stil men med gode øl, på hanerne og endnu bedre øl, i et overraskende omfangsrigt flaskekort. Her endte vi også efter en af CBC dagene og havde nogle hyggelige timer

Men ……….. prisen går til ……..

BANKSIA


Banksia overtog lokalerne fra Den Tatoverede Enke, som var en sublim restaurant/Belgisk bar med et meget stort udvalg af belgiske øl.

Nu er det blevet til et Australsk sted. Stadig med sublim mad men den belgiske bar blev skiftet ud og i hænderne på barchefen, Kasper, blev det til et sted hvor vi ølelskere kan nyde et afvekslende og spændende udvalg i fadøl og et – ikke så stort men meget velassorteret – flaske kort

Der har været en del TTO’s og Battles, på baren. Et virkelig højt aktivitetsniveau.

Efter baren har fået etableret overdækket udestue, med varmelamper er udesæsonen også udvidet en del og giver nogle ekstra pladser, til den ikke så store bar

Ud over deres øl, kan man købe mad, i baren. Mad, som er virkelig god.

Jeg har været der er en del gange, i årets løb men den primære årsag til, at de vinder prisen er, for den del af Ulkløbbens bytur som foregik her. Her fik vi forrygende mad, dejlig øl og en god betjening.


Læs om byturen her: http://blog.ulkloebben.dk/#post173

På Ulkløbbens vegne

/Mollemand



  • Comments(2)//blog.ulkloebben.dk/#post178

Årets Øloplevelse

ÅrskavalkadePosted by Jesper Hammerstrøm 13 Dec, 2016 08:18:23

Når man sidst på året sidder sammen med familien og snakket om hvad der har været årets store oplevelser, så byder alle familiemedlemmer som regel ind med både fælles oplevelser og oplevelser, der er opnået udenfor familiens trygge skød. Sådan har vi det også i Ulkløb-familien. Vi har hver især haft nogle store øloplevelser og i takt med at vi vokser og vokser - i medlemsantal, ikke i bæltestørrelse! - så får vi også flere og flere oplevelser hver for sig eller i mindre grupper af vores familie.

Personligt var en af mine store oplevelser i 2016 at løbe flere løb for Ulkløbbens løbeklub - Ulkløbben Running Club. Og i forbindelse med min deltagelse i de løb, har jeg set hvordan øl stille og roligt er begyndt at vinde ind hos løberne som et alternativ til diverse sukkerfyldte energidrikke efter man er kommet i mål. Bevares, man bliver som løber stadigvæk præsenteret for meget lavalkoholøl, der smager kedeligt eller har en underlig bismag og derfor var min glæde stor, da jeg efter at have fuldført Copenhagen Half Marathon i september spottede et telt fra Mikkeller i Runners Zone. Her serverede de et special batch af deres løbeøl fra Mikkeller Running Club. I det hele taget er øllet ved at vinde indpas i sporten, hvor specielt lavalkoholøllet bliver benyttet i forbindelse med restituering.

Men som familie havde vi én stor oplevelse som også står meget højt hos os individuelt - Copenhagen Beer Celebration 2016 i Øksnehallen, hvor vi deltog i to sessions, en fredag og en lørdag. Allerede inden billetterne blev sat til salg var der hektisk mailaktivitet, der blot voksede og voksede i dagene op til åbningen af billetsalget. Og indrømmet, vi var en anelse spændte på om flytningen af CBC fra Østerbro til større lokaler på Vesterbro ville have betydning for afviklingen af arrangementet. Det fungerede glimrende - der var godt med luft mellem folkene og der var masser af gode bryggere!

Copenhagen Beer Celebration - fremover Mikkeller Beer Celebration Copenhagen- samler så mange af verdens bedste bryggere og verdens bedste øl, at man føler sig som et lille barn, der bliver sluppet løs i en slikbutik. Jeg nævner bare nogle få af bryggerierne, der var repræsenteret til CBC16 og som vakte stor begejstring i Ulkløbben:
Westbrook Browing Co., Way Beer, The Rare Barrel, Prairie Artisan Ales, Omnipollo (som den skarpe læser vil huske, at vi kårede til årets udenlandske bryggeri), Mikkellers egne øl, Magic Rock Brewing, Cycle Brewing Company, Crooked Stave Artisan, Cigar City Brewing, Angry Chair, Three Floyds Brewing og jeg kunne blive ved og ved.



Det lineup, der var ved CBC16 var helt sindsygt og jeg måtte virkelig begrænse mig selv for ikke at blive pattestiv inden jeg fik smagt alle de øl jeg gerne ville nå at smage. Det blev til 50 øl den første dag og 60 øl på andendagen - fuldstændig vildt! Da jeg sammen med resten af Ulkløbben forlod CBC16 om lørdagen var det med en fælles følelse af lykke. Sjældent har vi oplevet så meget god øl samlet på ét sted - og vi har ved gud været igennem rigtig meget god øl i 2016.

Thumbs up til Mikkel og resten af holdet bag CBC fra os i Ulkløbben - vi har særdeles høje forventninger til Mikkeller Beer Celebration 2017 som vi rammer både fredag og lørdag!

/Mads





  • Comments(3)//blog.ulkloebben.dk/#post177

Ulkløbben kårer Årets Udenlandske Bryggeri 2016

ÅrskavalkadePosted by Jesper Hammerstrøm 12 Dec, 2016 10:57:07
Årets Udenlandske Bryggeri 2016

Der har været mange spændende bryggerier, som vi i årets løb har stiftet bekentskab med.

Særlig ved Copenhagen Beer Celebration 2016 og ved diverse smagninger mødte vi bryggerier og ØL som vi endnu ikke havde smagt noget til.
De amerikanske har mange gode som ligger helt i top ved årets positive oplevelser, her kan jeg blandt andet nævne Cigar City, Bells Brewery, Angry Chair, AleSmith, the Rare Barrel, Crooked Stave og ikke mindst Brooklyn Brewery, hvor vi har haft lejlighed til at smage en del fra deres skønne Ghost Bottles. Disse var til den syrlige side og balanceret perfekt, en stor oplevelse.

Et Amerikansk, bryggeri er et rigtig godt bud, men vi er også faldet for nogle af de Svenske, så vi sender et skulderklap til vore svenske Venner.
Brewski med deres skønne frugtfyldte DIPAér.
Nerd brewing med deres dejlige Indexoutofbounds Oak Aged Imperial Vanilla Stout - Mulato Ed. En Imperial Stout med Chili, velbalanceret og ikke for stærk.

Ulkløbbens valg er blevet:

Omnipollo Årets Udenlandske Bryggeri.

CBC 2016 smagte vi Noa Pecan Mud Cake, som havde været en tur i cognac- og Islayfade, den var suveræn, gav den en 10ér og ikke mindst Anagram Blueberry Cheesecake Stout (12%) som stod i en slushicemaskine, den har de lavet sammen med svenske Dugges.
Det var ren kage på flaske og den scorede også meget højt.
Nu er de jo aktuelle med serien icecream.
Den vil vi så gerne smage så…

Kære Julemand, hvis du læser dette er det vort store ønske fra Omnipollo.

Vi sender et Mega tillykke til Ulkløbbens udvalgte:

Omnipollo Årets Udenlandske Bryggeri 2016

På Ulkløbbens vegne
/Neis :-)



  • Comments(2)//blog.ulkloebben.dk/#post176

Årets Bedste...

ÅrskavalkadePosted by Jesper Hammerstrøm 12 Dec, 2016 09:00:51
Så er det tid igen.
Sidste år startede danske ølbloggere en tradtion. Fem hverdage i december kårer vi årets bedste.
Sidste år deltog Ulkløbben og det gør vi selvfølgelig også i år.
Kategorierne er:

12/12-16 Årets udenlandske bryggeri
13/12-16 Årets øloplevelse
14/12-16 Årets ølbar
15/12-16 Årets nye øl...
16/12-16 Årets danske bryggeri

Sidste år skrev undertegnede alle indlæg. Det bliver anderledes i år. I år deles indlæggene mellem fire af Ulkløbbens medlemmer.
MEN det er ikke den største ændring. I år vil indlæggene være skrevet ud fra Ulkløbbens oplevelser. Det vil sige, at f.eks. årets nye øl vil være en øl, der er smagt i Ulkløbben regi.
Det kan altså være, at der er medlemmer, der har smagt bedre øl i løbet af året, men det er ikke nødvendigvis det, der skrives om på bloggen i denne omgang.
Inden nogle af indlægene er der foretaget en afstemning blandt medlemmerne for at finde vinderen. Blandt andre indlæg er der blot leveret kandidater til forfatteren. Forfatteren har så selv valgt vinderen på baggrund af forslagene.

Så velkommen til Årets ... kåringen på Ulkløbben blog.
Første indlæg "Årets Udenlandske Bryggeri" kommer fra Neis. Skålsmiley.



  • Comments(0)//blog.ulkloebben.dk/#post175

Mollemand på Spontan

ØlbarerPosted by Morten Hammerstrøm 17 Oct, 2016 21:30:22

Når man er blevet 49’er skal man åbenbart forkæles. Det syntes min kone, i hvert fald, siden jeg skulle have den store oplevelse, at spise på Restaurant Spontan

Spontan er en del af To øl’s store ”Brewpub”, på Nørrebro, hvor de både har bryggeri, bar, shop og så deres gourmet restaurant hvor de har D’Angleterre’s (Marchal) tidligere Michelin kok, til at husere

Der var ingen tvivl da vi var ankommet, personalet havde taget vores overtøj og vi havde skimmet menukortet – vi gik all-in. 6 retters menu med dertil hørende øl menu. Der er faktisk mulighed for at vælge en vin menu – men no-no, ikke her.


Herunder prøver jeg at liste hvad menuen bestod af, tilknyttet en kort kommentar om øllen

Velkomst: En lille pære snack, på is

To øl - Primal pils. Frisk pilsner på 6 %. På husets regning grundet fejringen af To øls 6 års fødselsdagsfest

1. ret: Kammusling med plader af kålrabi samt dild og musling creme

1. øl: To øl – Gose to Hollywood. Super sour, der passede ekstremt godt til retten – faktisk ville den passe til flere af retterne, der kom senere


2. ret: Pighvar med Knoldselleri-chips, svampestøv og hyldeblomst skum

2. øl: Lindemans – Spontanbasil. Fantastisk til maden. Jeg har dog ikke været helt vildt begejstret for den før, bortset fra når jeg har brugt den til at sylte rødløg mm. i den. Dejligt syrligt og basilikum smagen kom til sin ret, op mod maden


3. ret: Baerii Kaviar (ja, navnet sig mig ikke noget da jeg ikke er kaviar espert), to slags bønner, karse, skalotteløg og kiwi bær

3. øl: Omnipollo – Leon. En 6,5% APA, som jeg ikke syntes var specielt passende til retten. Her ville jeg hellere have haft f.eks. Gose to Hollywod, som med sin salte og syrlige smag havde stået bedre, op mod maden


4. ret: Hummerklør med Hummer bisque, Butternut squash og vanille

4. øl: St. Bernardus – Abt 12. En 10% belgisk Quadrupel, der matchede den tunge bisque, der dog var lidt lettere grundet brugen af vanille


5. ret: Krogmodnet bøf, med kartofler og røget marv

5. øl: To øl – Chateau. To øl kalder den en Vin øl. Udmærket mad-øl, på 10,4%, som vinfolk måske ville kunne adoptere


6. ret: Hø-is med æbler og kanel hjerte kiks

6. øl: To øl – Mine is bigger than yours. En super 12,5% Barley Wine, der vel passer til de fleste desserter og hyggestunde


Så var der ikke mere på menuen, men vi blev siddende et godt stykke tid og smagte lidt mere øl



Sluttede af med Crooked Stave’s Raspberry Origins – wow siger jeg bare. Den fik straks et 5-tal, på Untappd

Sikke en afslutning, på en fantastisk aften. Tak kære kone
/Mollemand







  • Comments(2)//blog.ulkloebben.dk/#post174

Bytur 2016

MedlemsmøderPosted by Morten Hammerstrøm 26 Sep, 2016 18:23:17

En gang om året drager Ulkløbben, på bytur. I fredags var det så blevet tid, igen

Sonni og Mads havde meldt sig som arrangører og vi andre var spændt på hvad der ventede os

Kl. 17 skulle vi mødes foran Kbh. Rådhus – det var det eneste vi vidste. Her startede vi med Mikkellers ”No Thanks given”. En græskar porter med tranebær. Sjov kombi men god øl


De to værter ville ikke røbe noget af dagens program, men pludselig kom der en rådhusbetjent ud og hentede os. Derefter blev vi ført af smalle trapper og kældergange til Københavns Rådhus Grundstensrum. Så var stemningen da på plads


Her ventede Stig, fra Boxbeers, der skulle føre os igennem en lynsmagning med temaet ”Sort og Surt”. Og sort og surt var det


Fantastisk smagning i forrygende omgivelser. Vi smagte flg. øl:

· Pizza Port: Ponto (4,5%) – Opvarmnings øl

· Mikkeller/Boon: Oude Geuze Boon (7%)

· Owa Brewery: Ume Lambic (5,2%)

· Black Barrels (Ita): Vedova Negro – Italian Sour (6,2%)

· BrewDog: Paradox Islay Version (15%)

· Nerd Brewing: Index out of Bounds – Mulato Edt. (11,6%)

· Evil Twin Brewing: Imperial Doughnut Break (11,5%)

Spændende at stifte bekendtskab med Owa Brewery, Black Barrels samt Nerd Brewing, som jeg ikke kendte i forvejen

Efter Rådhusbesøget fik vi stukket en Stone (meget passende med den TTO, de laver på Taphouse, tirsdag) dåse øl, i hånden og så vandrede vi ellers gennem Centrum


Målet var Banksia – Hvor var du henne Kasper?

Her skulle vi gennem en sublim 3 retters menu hvor af de to var meget australske. Super spændende at få lov at smage både Krokodille suppe samt Kænguru filet. Det smagte helt fantastisk


Til dessert fik vi, meget nærliggende, Beeramisu. Kan ikke lige huske øllene, i detaljer, da jeg synes at madoplevelsen var så fantastisk


Efter Banksia var det ind i taxaer, med retning mod Stefansgade, på Nørrebro

Her skulle vi først på Koelschip hvor endnu en stor oplevelse ventede

Her fik vi serveret en Belle-Vue Geuze fra 1989 – selvfølgelig i originale glas


Fik ikke lige fanget prisen, men 1999 versionen – som de fleste synes er dårligere - kan købes på Mikkellers webshop, til kr. 899. Så tør jeg ikke tænke på hvad 1989 versionen kostede på Koelschip

Nåh, men det finder jeg jo nok ud af da jeg er klubbens kasserer

Vi sluttede af på Mikkeller & Friends med en masse god øl


Tak til Sonni og Mads for en fantastisk bytur

/Mollemand



  • Comments(0)//blog.ulkloebben.dk/#post173

DØE Festival 2016

FestivalerPosted by Morten Hammerstrøm 20 Sep, 2016 21:09:50

DØE festival 2016. Tror det er min 10. DØE festival - og jeg er stadig vild med den

Der er ellers godt gang i diskussioner omkring DØE’s berettigelse og ageren – men den diskussion vil jeg ikke komme ind på her.

Festivallen kan de i hvert fald finde ud af at afholde – de har jo også øvet sig nogle årJ

Festivallen er de sidste par år blevet afholdt i Lokomotiv-værkstedet og det er jeg glad for. Der er meget mere plads/luft i gangene så man ikke får klaustrofobiske tendenser. Det kunne man godt få de tidligere steder festivallen er blevet afholdt.

I år stod Hr. Lindberg og undertegnede klar, om torsdagen

Sol fra en klar himmel og masser af mennesker i kø.

Solen kunne man nyde under festivallen da der er et stort område uden for bygningen hvor man bl.a. har placeret spiseboder mm.



Nåh, men telefonen er opladet og klar til registrere en masse nye øl – på Untappd. Lad os komme indenfor.

Vi kommer igennem billet kontrol og får udleveret poletter og en af de første stande man får øje på er ”Brooklyn Brewery”

Hvilken start. Der er medtaget øl fra Garret Olivers legestue ”Ghost Bottle” så det tegner godt. Vi smager 4 stk. hvor ”Kiwi’s Playhouse” – en sour – gjorde det bedst med 4,5 stjerner

Derefter er det videre og vi skal heldigvis kun gå få meter før vi står ved ”Det Lille Bryggeri”. Her er der altid masser af nye/spændende øl, der kan udfordre en på bitterhed, surhed eller, som i år, med kokos. Vi skulle jo smage ”The stay Puft” porter, som var blevet navngivet efter en konkurrence, på Facebook. Konkurrencen blev vundet af Mads, fra Ulkløbben!!!!!

Hvis man er til kokos så er det et must at smage denne øl. Jeg gav den 4, på Untappd

Derudover smagte vi nogle andre øl samtidig med at vi fik en sludder med Sten Sønderhousen, som har været til stor inspiration, for mig, ud i noget helt andet – nemlig madlavning med Sous Vide

Derefter gik turen til ”Amager Bryghus”, som vanen tro havde så mange forskellige øl med, at man kunne bruge en ordentlig stak poletter.

Her smagte jeg bl.a. ”The Dark Overlord”, ”Brown Boobies falling” samt ”Top Roll”. Sidstnævnte et samarbejdsbryg med Cigar City, som jeg fandt bedst og gav 4*

Så fik vi øje på ”Rocket Brewing” hvor vi fik en sludder med Smeden/Thomas om Berliner Weisse som har vundet sig ind i manges øl hjerter – i hvert fald mit

Her smagte jeg 3 Berliner Weisse. Bl.a. ”Fly me to the moon” som jeg gav 4,5*


På vores vej rundt stødte vi ind i en del som vi kendte. Heriblandt Carsten – den cyklende ølentusiast, Flemming Pølsemager samt Anders (som i dag passede stand hos Kvickly Allerød)


Gemt – eller i hvert fald ikke slået stort op – var der også en Stone stand. Her finder man jo altid god øl

Vi fik besøgt en masse andre stande og smagt en masse øl. Der er en del importører som har oppet sig og havde rigtig god øl med. Vi stod også lang tid ved ”Det belgiske hus”, som havde masser af belgisk (sur) øl samt en del Mikkeller øl, med

Dagens øl blev ”Rogue” / ”Double Chocolate Stout”. Den fik 5*


Der er stor uenighed, i Ulkløbben, om hvor vidt denne festival er god nok. Lad mig slå det helt fast – det synes jeg den er.

Jeg deltager også næste år

/Mollemand



  • Comments(0)//blog.ulkloebben.dk/#post172

Copenhagen Beer & Whisky Festival

FestivalerPosted by Morten Hammerstrøm 08 Sep, 2016 19:27:04

Copenhagen Beer & Whisky Festival – Ny festival, i København

Ulkløbben var inviteret til at deltage og vi var 3 mand høj, der startede med en to timers rundtur, sammen med andre bloggere og presse


Britta – Festival Manager – førte os igennem et program, der både skulle bestå i en forklaring af intentionerne med festivallen, Prisoverrækkelse, Brandbil sirener og en del øl

Først fik vi en smagsprøve af Festival øllen – som vi dog havde smagt før festivallen, da den var kommet på gaden – Baobab, fra Jacobsen. Samtidig introducerede Britta os for hvorfor der var behov for en ny festival i København. Noget der allerede nu skiller den fra de andre festivaller er, at der er whisky og rom med. Fremover er det meningen at der også skal være mere fokus på mad & øl. Det lyder interessant
Mens vi blev klogere på festival og samarbejde kunne vi nyde det kunstneriske indslag - stadig ikke sikker på at jeg forstod det


Jeg blev også lidt klogere på hvorfor man havde valgt Forum, som stedet hvor man debuterede med festivallen. Det er nemlig BCHG (ejer både Bella Center og Forum) der står bag

Pressechef for Bryggeriforeningen (Per) fortalte også lidt om hvordan de havde en fod med i festivallen

Derefter overværede vi den officielle åbning af festivallen, efterfulgt af prisuddelingen ifm. Nordic Challenge. En konkurrence hvor bryggerier havde haft mulighed for at indsende øl og dermed deltage. 180 øl og vist næsten 40 priser. Det er er jo vanvittigt. Men setup’et var stort så fødevareministeren var til stede for at overrække priserne, som Carsten Berthelsen annoncerede. Alle sejl var sat


Derefter var vi på kort besøg hos bl.a. Frederiksberg Bryghus og Braunstein hvorefter vi afsluttede med smagning af nogle af de øl, der havde modtaget guldmedalje, i den nyligt afsluttede prisuddeling

Det foregik ved at Claus fra Søgård Bryghus havde medbragt sin fantastiske brandbil og sirenerne blev brugt hver gang vi skulle smage en ny øl


Nogle af de ”heldige” udskænkere var Midtfyn Bryghus og Thisted


Efter presse rundvisningen var det tid til at gå opdagelse, på egen hånd

Det var en sjov fornemmelse at bevæge sig rundt i en næsten mennesketom hal, men det gav os mulighed for at sludre med de gode mennesker der var bag bardiskene


Jeg fik bl.a. smagt Mjød, rom og whisky ud over en masse øl.

Amager Bryghus havde som altid mange/dejlige øl og bartendere med. Så her brugte vi en del tid


Der var en del importører som havde rigtigt godt øl med. Det var den største overraskelse for mig.


Der var mulighed for at købe mad – fandt vi ud af et kvarter før de stoppede med at servere varm mad. Der var et rimeligt madkort og det smagte godt - og så var der ingen til at forstyrre



Jeg mangler at se hvor festivallen bevæger sig henad over de næste par år – hvis den overlever. Der var ikke mange gæster og jeg kunne høre på udstillerne at det var hundedyrt for en stand. Til gengæld kunne de få flere penge for de poletter de inddrev. Men det kræver jo at der mange gæster

Jeg synes også at prisen på kr. 15 pr. polet er lige i overkanten specielt set i lyset af at flere udstillere ikke skænkede særligt meget i glasset

Nåh, men jeg fik smagt noget rigtigt godt øl/rom/whisky/drinks


Det var en flot men meget mennesketom festival og hvis de mener det med at bringe mere af kombinationen øl & mad ind, så kommer jeg nok også næste år

/Mollemand



  • Comments(0)//blog.ulkloebben.dk/#post171

Blogger event på Midtfyn

FestivalerPosted by Morten Hammerstrøm 18 Aug, 2016 18:01:06
Ulkløbben var inviteret til Blogger og Presse event forud for den kommen Beer & Whisky Festival, der skal afholdes for første gang
Eventet var arrangeret af Midtfyns Bryghus, som også har været med inde omkring den nye festival

Selv om vi havde nogle timers transport turede Ole og undertegnede af sted, mod Fyns land
Vi havde været smarte og bestukket min datter og en af hendes veninder til at køre os, så vi kunne nyde nogle dåseøl, på vejen. Det blev til nogle dejlige Mikkeller og Stone kreationer

Vel ankommet blev vi godt modtaget af Eddie & Crew og det varede ikke længe før vi stod med et glas øl, i hånden. En øl som vi selv tappede direkte fra tanken. Smash var øllen som vi både smagte på flaske (med lang tid på bagen) og så den der var direkte tappet fra tanken. Sikke en forskel. Nærmest to forskellige øl (gad godt at have sådan en tank der hjemme)

Efter en hurtig rundtur på bryggeriet (bemærk stoltheden af at have betalt noget ud), hvor vi kunne konstatere, at det altså er ok faciliteter samt omgivelser, var det tid til noget mad. Eddie grillede burgers og til det blev der serveret et udvalg af Bryggeriets normale udvalg

Efter maden blev der lejlighed til at smage en rom, som en af bryghusets venner præsenterede. Den faldt også i god jord

Efter introduktion til Beer & Whisky festival og hvilket arbejde der er lagt i at stable den på benene, var det tid til at smage på nogle af de lidt mere hemmelige øl og resten af aftenen gik med hyggelig snak

Tak til Midtfyns Bryghus for et hyggeligt arrangement. Vi ses til festivallen
/Mollemand





  • Comments(0)//blog.ulkloebben.dk/#post170

Hvad ville jeg skulle have ønsket at kunne smage?

FestivalerPosted by Jesper Hammerstrøm 18 May, 2016 14:10:34
DØE's Ølfestival. Jeg har været der, hvad? 10 år i træk? Noget i den stil i hvert fald.
MEN i år bliver rækken brudt. Jeg kan ikke deltage.

Nå, men jeg kan da alligevel godt lige dykke kortvarigt ned i festivalguiden.
For at pine mig selv eller bare som almindelig public service.

Jeg ville gå turen i udstiller nummerorden. Sådan et ordensmenneske er jeg. I det mindste, når jeg planlægger.

Det starter med nogle importører. Dem springer jeg over. Der er gode øl hos dem, men jeg vil hellere se en rigtig brygger.
Bare ikke ved A9, South Plains. De laver rasende dårlig øl. Stort set altid fejlbehæftet. Videre...

A12, Håndbryggerne. Tag et eller andet. Det skifter hele tiden og det er også lige meget. Tag en snak med en håndbrygger og smag den øl, han anbefaler.

A14. Frederikssund Bryghus. Dem kender jeg ikke. Hvorfor ikke stifte bekendtskab med dem?
Brændenælde-Lakrids-Rom Porter, 8%. Den må da smage af noget. Det er så muligvis også min første øl på festivalen og så skal den være smagfuld:-)

A17, Frejdahl var rigtig velbesøgt sidste år. I år har de kun de samme øl med som sidste år, så jeg må videre uden at smage her.

Jeg er snart tørstig. En øl er det kun blevet til. Jeg må til A21, Ugly Duck. Der er masser af nyt at prøve.
Hr. Hjortbøl Barley Wine, 11,3%. Over 100 IBU. What not to like?
Nå ja og så måske lidt af Nothing but Trouble. De fadlagrede Imperial Stouts.

B7, Hornbeer. Sure Jørgens sure hjørne. En samling sure øl. Må lige prøve en enkelt af dem.

B11, Humledrik. Her går jeg så på kompromis med princippet om IKKE at besøge importører/forretninger. For her får man Founders KBS. 12% Imperial Stout, der smager af noget. Tak:-)

B13, Syndikatet. Hvad har de med af nyt? Og mon de har klædt Mekanikeren ordentligt på?
Jeg prøver Pandaen. En Black IPA på 5,8%.

C3, Munkebo. Der er altid noget spændende hos Munkebo. Noget hjemstavn..., men egentlig er det jo ikke nogen fantastisk øl selv om historien er det.
Nej, hvad med at tage en frysedestilleret øl på små 20%
Det kan gå begge veje:-)

C13, Det Lille Bryggeri. Der skal jeg hen. Jeg behøver ikke, at bestemme mig på forhånd. Bare stik glasset frem og bliv overrasket. De har altid et kæmpe udvalg med.

C14, Kongebryg. Jeg skal have 3 Mand i en Sofa. En Imperial Stout på 10%. Det plejer de godt at kunne ramme og denne gang er Tobias Kill (Tidligere Nordic Brewing) og Munkebo med til at hjælpe.

C15, Nørrebro Bryghus. Altid et kæmpe udvalg. Altid noget af det gamle støvede og noget af det nyeste. Men hvad skete der Nørrebro? Et meget lille udvalg. Nå, men stadig nogle nye ting. The Evil? Imperial Porter på 10%.

C17, Thisted. MUST! Der er Limfjords Porter i flere forskellige varianter. Chili? Ja tak.
Og så er der jo Beer Geek Limfjords Porter. Samarbejdet med Mikkeller. To af de helt store danske øl støder sammen. Der bliver kø. Det kan jeg mærke. Men jeg er også i køen.

C18, Rocket Brewing. Brett er godt og der er helt sikkert noget spændende nyt. Jeg skal prøve noget frugtagtigt.

C21, Amager Bryghus. Så ender historien måske her? Et hav af spændende nyheder. Jeg kan ikke vælge, så det bliver til mindst 10 forskellige. Dark Overloard, ja tak.

C23, Herslev. Nye varianter med Hø skal prøves. Her skabes noget nyt. Øl uden humle... Det lyder uhyggeligt, men de eksisterende varianter er fremragende. Sur øl - Yep!

C40, Kvickly Allerød. Jeg Stikker hovedet forbi et af Danmarks bedste supermarkedsøludvalg. Får en snak med dem over en øl om, hvad der skal til for at have så stort et udvalg.


-og så er det hjem i ordentlig tid. Ikke nogen grund til at gabe over mere. En hyggelig dag med god øl og masser af hyggelig snak med bryggere og ølvenner...
...men altså ikke for mig. Ikke i år. Hvis du har læst hele vejen her ned til, så ha' en rigtig fantastisk ølfestival. Hvis ikke, så...

  • Comments(1)//blog.ulkloebben.dk/#post169

Taplist Copenhagen Beer Celebration 2016 - Yellow & Red Session

FestivalerPosted by Jesper Hammerstrøm 26 Apr, 2016 19:45:42
Copenhagen Beer Celebration - CBC...
Årets Ølfestival og Ulkløbben er repræsenteret ved gul og rød session.

Jeg har lavet en liste over det øl, der indtil nu er offentliggjort. Altså for gul og rød session.
CBC offentliggør tilsyneladende nogle få bryggeriers lister pr. dag. Det er altså endnu ikke den færdige liste. Den vil blive opdateret hen af vejen og du er også meget velkommen til at bidrage med at opdatere den - også evt. Blå og Grøn session, hvis nogle skulle få lysten.

Men indtil videre:

Opdateret 04-MAJ-2016, 18:34.
/Jesperhammer






  • Comments(0)//blog.ulkloebben.dk/#post168

Formandens Beretning for 2015

MedlemsmøderPosted by Jesper Hammerstrøm 10 Feb, 2016 07:58:44
10-års jubilæumssæsonen er overstået. Her er formandens beretning.

Arrangementer
Tre medlemsarrangementer blev det til i årets løb - alle legendariske.

Generalforsamling og medlemsmøde hos Jesper i februar.
Her var vi bl.a. igennem VM i Øl, hvor vi blindt smagte Rochefort 10, Westvleteren 12 og syv år gammel Westvleteren 12.
Der var også blindsmagning af VM i Dansk Baltisk Porter(!) med Wiibroe Porter, Limfjords Porter, Gl. Carlsberg Porter.

Medlemsmøde hos Henrik i juni
Vi turer den i Kihosks gamle folkevognsrugbrød. Turen bringer os bl.a. til Generalens rum på Warpigs, Mikkeller viktoriagade, og Henriks adresse. Den bedste køretur i Klubbens historie.
Hos Henrik fortsætter overfloden med Italiensk Barley Wine og frit valg fra drikkekortet.

Medlemsmøde hos Sonni i oktober.
Der er jo store forventinger efter tidligere møder hos The Balde One, men selvfølgelig løfter han det yderligere.
Syv sure i træk - så er vi da i gang.
-og så blindsmagningen. Tre sorte. Tiny, Darkness og Dark Lord.
Uden sammenligning den dyreste fligt i vores historie og blindssmagnig...
...blindssmagning er afslørende. Vi er amatører. Men det er dejlig øl:0)

DØE festival
Som altid et af årets højdepunkter. Vi får lidt hjælp af yderligere en Morten. Vi kommer godt rundt i det nye lokale, hvor der er bedre plads - og hvor maden er bedre end normalt.

CBC
Øv, ingen billetter til Ulkløbben. Billetkøbsshowet faldt ikke ud til vores fordel. udsolgt på sekunder.
MEN, når nøden er størst, så træder Brande Manager til. Skaffer billetter direkte fra kilden. Sådan!
Og CBC er godt. Desværre er vi ikke alle med, men til gengæld møder vi Mads, der nu er kommet i folden.

Udstyr
Vi fik en del nye T-shirts i løbet af året. Nogle af klubben, nogle for egen regning. Vi ser sgu stadig godt ud, så godt gået, Brande Manager.

Jubilæumsturen
BRUXELLES! Endeligt lykkedes det at komme på tur.
Besøget på Cantillon var hovedattraktionen - Fou Foune helt fris, endnu ikke frigivet.
Men hele turen var fantastisk og bare hyggeligt at være sammen.

Nøgne Ø på Taphouse
Vi blev inviteret til Ketil fra Nøgne Øs afskedstur. Meget interessant og jeg håber, at Nøgne kommer til at leve lykkeligt videre uden og at vi kommer til at høre mere fra Ketil fra hans nye græske hjem.

Snapsesmagning
Vi blev inviteret til et fantastisk arrangement på Dansk Akvavit Akademi.
Med hustruerne ved bordet blev vi guidet igennem akvavitens verden. Meget lærerigt.

Afholdelse af smagninger

Vi blev inviteret til Rema 1000s årsmøde for at servere øl fra deres egne butikker for købmændene. Sjov oplevelse og det gav lidt i klubkassen.
Arrangementet kastede yderligere en smagning af sig og derfor også yderligere lidt kroner i klubkassen.
Vi skal have aftalt, hvad den slags penge skal bruges til.

Hjemmesiden, bloggen og Facebook

Hjemmesiden
Det er stadig vores opslagsværk. Men jo ikke der vi skal regne med trafik.

Bloggen
22 indlæg på bloggen i løbet af året. 38 i 2014 og 49 i 2013. Det går klart ned af bakke. Skal vi gøre noget ved det? Måske ikke. Vi er nok bedre i kort form på Facebook.
Vi deltog i danske ølbloggeres "afstemning" i december, hvor vi igennem en uge, hver dag havde et nyt emne.. Det gav lidt ekstra indlæg på bloggen og det gav lidt ekstra trafik på hjemmeside og Facebook. Lad os håbe, at det gentages.

Facebook
Vi bruger stadig Facebook flittigt. Det er vel vores primære platform.

Medlemsmæssigt

Efter Eriks udmeldelse i 2014 - desværre - har vi været åbne for at vokse lidt. Med Mads som nyt medlem har vi fået os en ølnørd med en masse viden om mad, snaps og andet godt:-) Velkommen til, Mads. Det bliver spændende at komme på besøg i din hule til marts.

Det kommende år
Mon ikke det kommer til at ligne de fleste år? Medlemsmøder, DØE Ølfestival, CBC, masser af øl, masser af hygge.

Tak for 2015, øltosser. ULKLØBBEN LÆNGE LEVE!



  • Comments(3)//blog.ulkloebben.dk/#post167

Indkaldelse til Generalforsamling

Om UlkløbbenPosted by Jesper Hammerstrøm 25 Jan, 2016 11:11:13

Generalforsamling 2016

afholdes fredag d. 12. februar 2016, kl. 17:30 hos Morten Hammerstrøm.

Dagsorden er som følger:

1. Valg af referent

2. Valg af dirigent

3. Formandens beretning

4. Kassererens beretning

5. Fastlæggelse af kontingent for næste regnskabsår

6. Fastlæggelse af tilskud til Medlemsmøder

7. Indkomne forslag

8. Valg til bestyrelsen

9. Valg af revisor

10. Eventuelt


Forslag til punkt 7 skal iflg. §6, stk. 4 være formanden i hænde senest d. 5. februar 2016.

Husk, at kun medlemmer, der rettidigt har betalt kontingent har stemmeret.

Generalforsamlingen er beslutningsdygtig uanset antallet af fremmødte.

Klubben er byder på en øl under generalforsamlingen.


Note:
§3, stk. 1
Her skal Mads tilføjes efter generalforsamlingen.


/Formand, Jesper Hammerstrøm



  • Comments(2)//blog.ulkloebben.dk/#post166

Mollemands ølår 2015

ÅrskavalkadePosted by Morten Hammerstrøm 30 Dec, 2015 12:49:28

Her er en kort gennemgang af ølåret 2015, set fra undertegnedes side

Hvor mange

725 forskellige øl siden min UnTappd debut 20/2-2015

Værste øl

34 øl, der har fået under 2 i karakter. Heriblandt 4 fra Palæstina samt en del danske/svenske. Føj for den

Bedste øl

112 øl med karakteren 4,5 eller over – så jeg har fået mange fantastiske øl, i 2015

25 øl med topkarakteren 5

21 af disse er af Stout/Porter familien hvor jeg vil fremhæve ”La Muerte Noel” fra Amager Bryghus, som blev oplevet på Taphouse, sammen med Ole. Der måtte krammes efter at have taget den første tår – sikke en øl.

1 Black IPA – ”Sort Kaffe” fra Mikkeller

2 i Sour familien, hvor jeg vil fremhæve ”SpontanCherry Frederiksdal” fra Mikkeller, som blev nydt hos Poletkongen til hans fantastiske arrangement, i forsommeren

1 Quadrupel – ”Straffe Hendrik Heritage 2013” fra De Halve Maan

Bryggerier

Mikkeller med 51 øl og Amager Bryghus lige efter med 40 øl. Hvis jeg havde noteret ikke kun unikke øl men hver gang jeg smagte en øl, så ville Amager Bryghus nok føre stort da jeg er kæmpe fan af deres humlede tilgang samt deres kanon høje bundniveau

Dertil kommer, at 2015 så var året hvor de bryggede Batch1000, som jeg har nydt utallige gange

Billedet er fra deres ”4th of July” arrangement hvor de brillerer med øl-release, motorcykler, musik, mad og dejligt vejr, hvert år

Bedste oplevelser

Vores jubilæumstur, til Bruxelles med besøg på Cantillon. Super by at besøge når man er ølsnob

BrandeManager’s jubilæumsarrangement (selvudnævnt), med start ved Kihoskh, transport rundt i byen med deres gamle VW bus og afslutning, i privaten, til fantastiske øl