Ulkløb Blog

Ulkløb Blog

Om denne blog

På denne side vil vi lejlighedsvis dele af vore opleveler i Ulkløbben såvel som medlemmernes øloplevelser uden for Ulkløbben.

Indlæggene er skrevet af medlemmerne for medlemmer...

...men DU er meget velkommen til at kigge med og give din mening.

Privat ølsmagning

Smagninger - ikke UlkløbbenPosted by Jesper Hammerstrøm 04 Mar, 2014 12:33:04
Privat ølsmagning. En kollega - Karen - havde spurgt om jeg ikke ville arrangere en smagning hos hende med hendes familie og venner. Vi bestemte os i fællesskab for at temaet skulle være Amerikansk Craft Beer.
Det blev en hyggelig aften med gode øl og masser af snak om øl.
Det er første gang, jeg prøver det privat, så jeg var spændt på, hvad der ville virke og hvad der ikke ville falde i god smag.
Jeg havde lovet at tage 8 øl med, men endte med 10. Det er svært at begrænse sig.

Som sædvanligt skulle der gives karakterer 1-10 til hver øl. Lad mig sige med det samme, at det var nogle meget positive smagere. 6,8 i gennemsnit mod 5,8 sidste gang, jeg holdt en næsten identisk smagningsmiley.

Havde lige kastet et par Budweiser ind for at komme i gang. Ikke så meget at komme efter der. Klar 10-ende plads.

Anchor Steam Beer SKAL med til en Amerikansk smagning. Der er så meget historie i den øl.

Amager Bryghus/Three Floyds, Arctic Sunstone
. Den er jo næsten amerikansk og så er det en helt fantastisk American Pale Ale. Købt en uge efter tapning. Har ikke tidligere smagt den så frisk. Og den er næsten for frisk. Fantastisk øl, men nogle af frugtnoterne var ikke kommet helt frem endnu. Samlet tog den en 3. plads. Det er også en vild øl.

Brooklyn Local 2. Den mørke af de to Local. Jeg foretrækker selv 1'eren, men 2'eren er mørk, sød og stærk. Det er jo ikke så ringe og den faldt altså også i god jord og faktisk så meget, at den blev aftenens vinder.

Så havde jeg gjort lidt af et scoop ved at få fingre i Goose Island Bourbon County Stout. En af de aller-aller-bedste øl i min bog. Men kan man servere den til sådan en smagning?
Dels er der jo det, at det ikke længere er et craft bryggeri efter, at de er blevet A-B InBev ejede. Og så er der jo lige det, at det måske kræver trænede ganer at drikke sådan en 15% fætter?
Men ingen slinger i valsen her. Aftenens 2. plads med intet mindre en fire 10-taller. Det er folk, der kan li' ølsmiley.

Samlet blev bedømmelserne således:
En hyggelig aften med masser af god øl i hyggelige rammer.
Skålsmiley

  • Comments(3)

Fill in only if you are not real





The following XHTML tags are allowed: <b>, <br/>, <em>, <i>, <strong>, <u>. CSS styles and Javascript are not permitted.
Posted by Mollemand 04 Mar, 2014 16:30:16

Tak for tippet Polettowitch

Posted by Jesper Hammerstrøm 04 Mar, 2014 14:04:43

Poletkongen, hvor gammel er din info om Bourbon County Stout?
Jeg købte tre i Kihoskh. Dagen efter smagningen tog værten til Kihoskh og købte vist 10. Tror ikke, at der er mange tilbage.
Arctic Sunstone blev købt i Ølbutikken. Der vidste jeg, at de havde den friske version.
Men den er jo nok også dukket op i Fish & Beer, vil jeg tro?

Posted by Poletkomgen 04 Mar, 2014 14:00:32

Tillykke med successen ! Hvis du ser et par Arctic Sunstone hos din private ø-pusher må du gerne købe et par stykker til mig. Kan ikke finde dem her på hovedøen. Iøvrigt hermed et tip. Goose Island Bourbon County stout kan pt fås hos Kioskh (står i kælderen). De har også Hoppin Frog Natatcha - bare til Mortens info - nammenam.