Ulkløb Blog

Ulkløb Blog

Om denne blog

På denne side vil vi lejlighedsvis dele af vore opleveler i Ulkløbben såvel som medlemmernes øloplevelser uden for Ulkløbben.

Indlæggene er skrevet af medlemmerne for medlemmer...

...men DU er meget velkommen til at kigge med og give din mening.

Hvid hval på Black Friday?

Smagninger - ikke UlkløbbenPosted by Jesper Hammerstrøm 01 Dec, 2015 14:05:23
Nå ja, det var egentlig ikke på Black Friday, at jeg smagte denne hvide hval...
...men sort er den jo i hvert fald.

Three Floyds, Dark Lord, Aquavit Barrel Aged.
Mørkets fyrste. Dark Lord. Denne gang i en Aquavit fadlagret version. Så bliver det ikke meget ondere.

En hvid hval er et udtryk for noget, som er ekstremt sjældent og eftertragtet.
I ølverdenen bruges udtrykket om de øl, der ikke er til at få fingre i med mindre man er villig til at betale kæmpe summer for dem.
I ulkløbben har vi smagt nogle stykker - ikke mindst da vi i sin tid smagte 3 Fonteinen, Framboos i Ølbutikken.

Nu er det altså en Dark Lord. Til Ratebeersmagning hos Yespr - tak for invitaitionen.

Dark Lord er jo sådan en, der frigives på Dark Lord Day hos Three Floyds i Indiana. En gang om året sælges den - og kun til dem, der har købt sig til en plads i køen.
Og så er der landet nogle få flasker i Danmark. Angiveligt det eneste sted i verden, hvor den sælges ud over den ene dag på bryggeriet.
999,- kr. pr. flaske. Det lægger vel op til at dele?

Flasken har selvfølgeligt en flot voks om kapslen, men ellers står der ikke rigtigt noget på den. Jo, med håndskrift i guld står der "Aquavit". Ikke mere. Man behøver ikke mere, når man er Dark Lord.
I glasset står den helt sort med et brunt skum, der forsvinder lidt hurtigt.
Forsigtigt næsen i glasset. Jeg frygter lidt en Rød Aalbord dunst, men mødes i stedet af masser af bourbon-agtige noter med vanilie, chokolade, lakrids. Langt efter kommer en svag note af kommen. Wauw, det er lækkert. Man fornemmer også klart sødmen.
Smagen er meget det samme igen en meget svag kommen i eftersmagen, men den er godt dækket af alt det ristede og vanilien.
Kæmpe krop og så er den sød. Kæmpesød. Faktisk sødere end de andre Dark Lord varianter, jeg har smagt.
Men sød er ikke et skældsord i min bog. Jeg er vild med den. Hold da op for en øl. Godt, at den skal deles af mange. Men sikke en oplevelse. Høj bedømmelse fra mig på Ratebeer (4,6/5).
-og se nu lige nu man sætter blitzen på telefonen og tager et billede:
Nu bliver det meget tydeligere, hvor ond en øl, det er. Tak, Yespr, for at skaffe den oplevelsesmiley.



  • Comments(2)

Fill in only if you are not real





The following XHTML tags are allowed: <b>, <br/>, <em>, <i>, <strong>, <u>. CSS styles and Javascript are not permitted.
Posted by Mollemand 02 Dec, 2015 09:56:48

Cool flaske

Posted by Mollemand 02 Dec, 2015 09:56:46

Cool flaske