Ulkløb Blog

Ulkløb Blog

Om denne blog

På denne side vil vi lejlighedsvis dele af vore opleveler i Ulkløbben såvel som medlemmernes øloplevelser uden for Ulkløbben.

Indlæggene er skrevet af medlemmerne for medlemmer...

...men DU er meget velkommen til at kigge med og give din mening.

Årets Øloplevelse

ÅrskavalkadePosted by Jesper Hammerstrøm 18 Dec, 2015 10:15:38
Der er jo så mange gode oplevelser.
De bedste er sammen med andre glade øldrikkere og her er der en, der slår dem alle.
Ulkløbbens 10-års jubilæumstur til Bruxelles. Og mere specifikt besøget på Cantillon.

Surelskernes hellige haller.
Vi er der i god tid - vi er spændte.
En lille bygning, når man ser den udefra, men da vi kommer ind, er det et stort sted og der er allerede mange besøgende.

Vi har booket en "privat rundvisning" og der er fuld valuta for pengene. Små to timers løgnehistorier føres vi igennem.
-og mens vi ydmyges ved ikke at kunne svare på et eneste spørgsmål fra rundviseren får vi et indblik i, hvorfor Belgien er verdens navle og hvorfor Cantillon er det bedste bryggeri i Bruxelles (og dermed verdenen!).

Her i det lettere støvede, historiske bryggeri indtager vi en Fou Foune. Uden etiket men kun med lidt kridtbogstaver. Endnu ikke frigivet, men her kan man købe en flaske til ingen penge og nyde den i bryggeriet.

Den obligatoriske fletkurv - en undervisning i, hvordan man bærer alle seks glas på en gang - og så et gruppekram - for nu er det rigtig øl, der er i glasset.smiley

Ulkløbbens 10-års jubilæumstur peaker her. Det fantastiske øl i glasset, krammerne, tankerne om, hvordan Belgien (egentlig nærmere Bruxelles) har solgt uran fra Belgisk Congo til USA for at opnå det europæiske herredømme til gengæld.
Øllen er tømt - desværre - men minderne er der og tankerne om det virkeligt kan være rigtigt, at det er de rige sukkerbaroner, der ødelægger alt andet øl end netop det, der brygges på Cantillon har ikke rigtigt forladt hovedet.

Cantillon er en rejse værd - Ulkløbben må videre (Vi kom ikke meget videre end til Chez Moeder Lambic - og det er også en oplevelse).
Tak for Ulkløbberssmiley.







  • Comments(2)

Fill in only if you are not real





The following XHTML tags are allowed: <b>, <br/>, <em>, <i>, <strong>, <u>. CSS styles and Javascript are not permitted.
Posted by Jesper Hammerstrøm 18 Dec, 2015 12:41:44

-jeg tog også turen på stærkere ting - Westvleteren VII - tæller det ikke?smiley

Posted by Mollemand 18 Dec, 2015 11:11:54

Selv om jeg tog hele turen på Immodium (og nogle stærkere ting) var det en ubeskrivelig tur Ikke mindst oplevelsen, på Cantillon