Ulkløb Blog

Ulkløb Blog

Om denne blog

På denne side vil vi lejlighedsvis dele af vore opleveler i Ulkløbben såvel som medlemmernes øloplevelser uden for Ulkløbben.

Indlæggene er skrevet af medlemmerne for medlemmer...

...men DU er meget velkommen til at kigge med og give din mening.

De Molen smagning

Smagninger - ikke UlkløbbenPosted by Morten Hammerstrøm 10 Mar, 2017 12:52:55

Tirsdag d. 7. marts 2017 havde Kvickly Allerød linet op med De Molen smagning hvor selveste Menno præsenterede øllene

Jeg startede udfordringen med at vandre 7 km, ind til Taphouse, som havde Tap Take over, af selv samme bryggeri. 42 haner med De Molen øl – Mums.

Jeg nåede dog kun en enkelt men den skulle så også vise sig at blive den bedste på aftenen.

Det var Mout & Mocca – en 10% Imp. Stout, med masser af kaffesmag.

Mødte en følgesvend, på Taphouse, som jeg kunne følges, til Allerød med – Det er jo ude på landetsmiley

Turen til Allerød blev alt andet end let grundet bombetrussel og en dermed evakueret hovedbanegård, så fra at være i rigtig god tid kom vi, i stedet, 20 minutter for sent – måske lidt cool da alle lagde mærke til ossmiley

Nåh men Menno var i gang med at fortælle om første øl, så det var bare med at sætte sig. Heldigvis havde Hr. Lindberg spærret en plads. Desværre for os gamle mænd, så langt tilbage at det var svært at høre hvad der blev sagt om øllene

Det skal siges at Menno heller ikke var højtråbende (havde dog mikrofon), så med et publikum omkring de 200 personer, var det ikke let at høresmiley

…og hermed over til den vigtigt del, nemlig øllene. De blev præsenteret enkeltvis og i stigende alkohol styrke

1. Hugs & Kisses (Session IPA)

a. Lidt tyndbenet vil jeg sige – jeg ved godt hvad ”Session” betyder, uden den store humleprofil

2. Hammer & Sikkel (Porter)

a. Let porter der var meget drikbar uden at gøre det store væsen af sig

3. Vuur & Vlam (IPA)

a. Bryggeriets storsællert som bød på lidt mere humle end den første øl. Stadig synes jeg godt de kunne putte lidt mere bitterhed ind øllen

4. Heksen % Trollen

a. Trods at øllen var brygget med Brett og skulle være helt uden restsødme smagte jeg noget sødme fra et eller andet. Jeg havde fornemmelsen af en vingummibamse opløst i øl (den der lidt kunstige smag). Ikke noget for mig selv om jeg egentligt godt kan lide vingummibamser og øl – bare hver for sig

5. Amarillo (IIPA)

a. Nu kom der noget mere humle og lidt mere bitterhed, i smagen. Ved ikke om jeg er så skadet af at smage mange Amager Bryghus øl, at jeg synes alle De Molen øllene manglede noget bitterhed???. Smagen var derimod præget af en del sødme og blev også forklaret lidt da Menno fortalte at han havde en Trippel med en del humle, i tankerne, da han skulle brygge øllen

6. Heaven & Hell (Imp. Stout)

a. Så kom vi til noget hvor jeg blev glad igen. God smag.

7. Verdeel & Heers BA (Barrel aged Imp. Stout)

a. Så blev vandene skilt. Nu kom der røg i både duft og smag. Utroligt hvis det er fadlagringen som har kunne give al den røg. Dejlig øl

8. Weer & Wind Bourbon BA (Barrel Aged Barley Wine)

a. God barley wine, til den søde side hvor man godt kunne smage at den havde hygget sig på Bourbon

Nåh, men en hyggelig aften i godt selskab hvor det var Mout & Mocca, der vandt uden at være med i smagningensmiley

/Mollemand



  • Comments(1)

Fill in only if you are not real





The following XHTML tags are allowed: <b>, <br/>, <em>, <i>, <strong>, <u>. CSS styles and Javascript are not permitted.
Posted by Poletkongen 10 Mar, 2017 13:12:05

Dejligt at vi er tilbage på "snobniveau", "De Molen smager af vingummibamser". Vi hverken SKAL VÆRE eller ER lette at imponere. Tak for update. Føler desværre ikke at jeg gik glip af noget. Er det forkert opfattet ?