Ulkløb Blog

Ulkløb Blog

Om denne blog

På denne side vil vi lejlighedsvis dele af vore opleveler i Ulkløbben såvel som medlemmernes øloplevelser uden for Ulkløbben.

Indlæggene er skrevet af medlemmerne for medlemmer...

...men DU er meget velkommen til at kigge med og give din mening.

Stone Brewing World Bistro & Gardens Berlin

ØlbarerPosted by Jesper Hammerstrøm 08 May, 2017 07:58:37

-eller bare Stone Berlin.

Ulkløbben indtager Stone Brewing World Bistro & Gardens Berlin

Det starter ikke for godt.

Altså det starter selvfølgelig med annonceringen af, at Stone åbner et bryggeri med restaurant i Berlin.
Det lyder som noget, der er en tur værd.
Det skal vi. Vi er hurtigt enige om, at en tur til Stone skal prøves.

Så det hele starter vel med, at vi glæder os. Så begynder det at gå lidt ned af bakke.
Men ender det alligevel lykkeligt? Det må du læse videre for at finde ud af...

Jeg skynder mig, at booke billetter til rundvisning på bryggeriet.
Det skal være en engelsk rundvisning.
Jeg surfer rundt på Stone Berlins hjemmeside. Bliver lidt lækkertørstig over tap list. Finder siden, hvor jeg kan booke. Booker til Ulkløbben - 7 personer. Sådan.
Ikke længe efter dukker der bekræftelse op fra Stone Brewing, Escondico. Der er booket syv pladser til en rundvisning på bryggeriet i Californien!
Lidt skriveri med Californien og jeg får mine penge igen.
Så kan jeg prøve igen. Jeg kan simpelthen ikke finde siden, hvor man booker en rundvisning i Berlin. Altså, der er en side, men når jeg forsøger at booke, så bliver jeg spurgt om det er til frokost eller aftensmad. Jeg prøver at booke til aften og får svaret, at der ikke er et ledigt bord!
-Det kan da ikke passe.
Jeg vælger at skrive til Stone Berlin på mail. Venligt og hurtigt svar. Der er nu booket en bryggeri rundvisning på engelsk. 3€ pr. mand:-)
Jeg booker også bord til syv umidelbart efter rundvisningen.
Nå, ikke så imponerende en hjemmeside. Tjek det selv ud. Det er noget roderi.

-og så er vi der lige pludseligt.
Altså ikke helt lige pludseligt, for Stone World Bistro & Gardens ligger altså langt fra Berlin Mitte. Sådan ca. 45 minutter i taxi.
Men vi er der - og det er vildt. Det er først og fremmest vildt stort. Så er det også vildt flot. -og egentlig også vildt tomt.
Vi er der to dage i træk. Torsdag og fredag. Fredag er der langt flere end torsdag. Vi får at vide, at der er booket 200 sæder i restauranten om fredagen. MEN der er altså 800 at tage af.
Det giver en fornemmelse af masser af plads.

Masser af ledige borde´(og cykler!) i restauranten

Vi har jo booket til engelsk rundvisning. Det viser sig, at bookningen er helt forkert. I deres booking plan står vi opført til at skulle på to rundvisninger samme dag. Begge på tysk :-( Der er dog ikke noget problem i at ændre det på stedet.
Rundvisningen tager os først uden for bryggeriet for at se alle bygningerne, der hører til. Imponerende store arealer udendørs, der varsler godt for øl og mad i solen - når det er årstid for det.

Her kunne Ulkløbben godt sidde en sommerdag.


Den store restaurant med sidebar. Selve bryggeriet. Merch store. Der er plads nok. Der er tænkt på det hele.
Selve bryggeriet er som bryggerier jo er - noget med nogle ståltanke. Et "lille" forsøgsanlæg med 1000L kapacitet. Mange danske bryggerier drømmer sikkert om kapacitet i den størrelse, men her er det altså bare et forsøgsanlæg.
Bryggeriet har en kapacitet på 10.000L. Nok til at forsørge Europa med frisk humlet øl. Og mon ikke det snarere er det, de ønsker end at fylde restauranten? Altså det primære er at hælde øl ud til hele Europa. Det sekundære er at servicere øldrikkere på stedet.

Efter rundvisningen får vi en lille smagning. Tre Stone øl: IPA, Cali-Belgique og Arrogant Bastard Ale. Alle friske fra bryggeriet. Det kan smages.

Ulkløbben introduceres til ølsmagning smiley

Restauranten byder på et glimrende menukort. Snacks og rigtigt gode retter. Vi spiser der to gange og er mætte og tilfredse.

Glimrende mad på Stone Berlin. Ølbraiseret okse serveret i ølkrus!?!

Service er glimrende. Her køres amerikansk stil. Like it or not, men du kender deres navn og de fikser, hvad du har af udfordringer. Om det så er at stille op til foto shoots med Ulkløbben.

Øllet? Det handler også om øllet. Det er godt. Det er friskt. Vi lander i "Celebration of Dank" en IPA festival og så er der masser af frisk IPA.
Vi tager flights af fem øl - 15 cl hver - til kun 10€. Det er altså noget andet end danske priser.

En IPA flight...

Dagen efter er festivalen overstået og hvad er der så på de ca 50 haner?
De 50 haner er dækket af ca. halvdelen med Stones egne øl og ca. halvdelen andre kendte bryggerier; som Evil Twin, Siren, To Øl og også nogle tyske som Heidenpeters, Vagabund og BRLO.

Der er stadig masser af IPA. Det er måske eneste anke ved stedet. Det er svært at få dækket Imperial Stout behovet. Flaskekortet er meget lille og stadig ikke særligt sort.

Ulkløbben giver karakterer (10-skala) til steder og øl på denne tur.
Vi smager i alt 17 øl på bryggeriet.
Der er ikke så meget tvivl. Stone Brewing World Bistro & Gardens Berlin får et samlet 10-tal. (seks gange 10 og et enkelt 9). Så endte det jo lykkeligt, pyha :-)
Der er ikke så meget at sige. Stone er et besøg værd, hvis du er i Berlin. Og hvis du bare sidder hjemme i Danmark, så er det egentlig også en tur værd :-) Go!

"Det er IKKE en djævel, men en gargoil" har man lært at sige, når man er ansat på Stone.





  • Comments(6)

Fill in only if you are not real





The following XHTML tags are allowed: <b>, <br/>, <em>, <i>, <strong>, <u>. CSS styles and Javascript are not permitted.
Posted by Poletkongen 10 May, 2017 15:18:51

Ved det ikke Chair Manager, men jeg mistede mine briller og havde dejligt lette ben bagefter.....

Posted by Jesper Hammerstrøm 08 May, 2017 11:24:54

Brande Manager, hvad oplevede du på toiletterne?smiley

Posted by BrandeManager 08 May, 2017 11:13:42

Vel beskrevet Chair Manager,

Til trods for distancen var det absolut een af de store oplevelser for mig. Fedt at der er masser af plads, masser af gode fede møbler, masser af fantastiske små "hjørner" med alkterntive siddepladser (trapper, træer og "Stones"), masser af fede detaljer, masser af frisk øl og egentligt også masser af hygge med live musik og superb service. Selv toiletterne var en oplevelse !


Posted by Franke 08 May, 2017 08:56:22

Jeg kan mærke en sommertur derned på et tidspunkt :-)

Posted by Neis 08 May, 2017 08:51:26

Godt skrevet.... er bare blevet forelsket i stedet. Det er bare et skønt sted, jeg vil tilbage når det bliver Sol og Sommer .

Posted by Mollemand 08 May, 2017 08:08:55

Jeg vil tilbage. Godt skrevet