Ulkløb Blog

Ulkløb Blog

Om denne blog

På denne side vil vi lejlighedsvis dele af vore opleveler i Ulkløbben såvel som medlemmernes øloplevelser uden for Ulkløbben.

Indlæggene er skrevet af medlemmerne for medlemmer...

...men DU er meget velkommen til at kigge med og give din mening.

Årets Nye Øl 2017

ÅrskavalkadePosted by Jesper Hammerstrøm 14 Dec, 2017 12:52:41

Ulkløbben kårer Amager Bryghus/Trillium SigteBroad til Årets Nye Øl.

New England IPA (NEIPA) ramte Danmark sent i 2016 med bl.a. Amagers The Bastard Princess. Svenskerne (Stigbergets) havde været der mindst et halvt år tidligere.
Men nu er danskerne med og NEIPA kan findes hos mange danske bryggerier. Nogle af dem mere vellykkede end andre.

I den absolut bedste ende findes Sigtebroad fra Amager. Brygget i samarbejde med Trillium. Trillium, der har syv ud af top 50 på Ratebeers IPA-liste. Det er altså noget af en bedrift. Desværre finder Trilliums øl ikke rigtigt vej til de danske butikker.
Det tætteste vi kan komme er altså dette samarbejde brygget på Amager Bryghus.

Den tilsvarende øl findes også brygget på Trillium. Den hedder SigteBrod og er faktisk lidt højere ratet på Ratebeer. Heller ikke den kan findes i handlen i Danmark.

SigteBroad er - som NEIPA skal være - letdrikkelig. Ved en 3x50 års fødselsdag i september var denne storsælgeren blandt øllene. Et udtryk for, at den kan de fleste li'. Det er ikke nødvendigvis en kvalitet, men så alligevel. Det er altså ret imponerende at ramme så bredt.
Amager Bryghus ved det også selv. De har indstillet øllen til DØE's "Årets Danske Ølnyhed 2017".
Ulkløbben kommer DØE i forkøbet og kårer som de første SigteBroad til Årets Danske Ølnyhed 2017.

Bartenderen grebet i at skænke den lækre SigteBroad til sig selvsmiley

Cremet, frugtrig og bitter. Masser af frugt. Eksotisk frugt, grape frugt og harpiks. Uhm! Den smager godt.

Det er blevet til en del flasker SigteBroad i 2017 og det ser ud til, at Amager fortsætter med at brygge SigteBroad. Heldigvis for os :-)
Tillykke til Amager for IGEN at tage sejren hos Ulkløbben i denne kategori. Sidste gang i 2015 med Batch 1000.



  • Comments(1)

Fill in only if you are not real





The following XHTML tags are allowed: <b>, <br/>, <em>, <i>, <strong>, <u>. CSS styles and Javascript are not permitted.
Posted by BrandeManager 14 Dec, 2017 14:00:48

Enig ChairManager - glad for at du mindende mig om den dejlige øl !